Status på projekt 2015-2021

Gul nøkketunge (Mitrula paludosa) i Midt- og Vestjylland 2015- 2021

Helt kort​​ 

Æ Skurrehat har i årene 2015-21 set på udbredelsen af den lille forårssvamp gul nøkketunge i vores lokalområde.​​ 

Jyllandskort

Fig.1 Æ Skurrehat dækker​​ kommunerne​​ Thisted, Morsø, Skive, Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande, Billund, Varde, Esbjerg, Fanø og Vejen​​ (jf. vedtægterne). Thisted Kommune indgår ikke i opsamlingen.

Der er for årene 1906-2014 optalt 41 registrerede findesteder for gul nøkketunge.​​ 
Der er ved eftersøgninger i 2015-21 genfundet nøkketunge på 12 af stederne,
11 findesteder er genbesøgt uden at finde nøkketunge,
18 findesteder er ikke genbesøgt.​​ 

Grundlaget har været registrering fra den lange række brugere af svampeatlas.dk og fugleognatur.dk​​ 

I 2015-2021 er der fundet ca. 80 nye findesteder.​​ 
I 2021 skønnes der at være 90-110 findesteder med forekomst af gul nøkketunge i de 13 kommuner.

Antallet af frugtlegemer ved 10 findesteder er 2017-2021 i alt​​ optalt eller skønnet til min. 10.000 stk.

Gul nøkketunge forekommer på flere lokaliteter og i større antal end vi kendte til før 2015. Uanset, det er svært at definere termen ”et findested”, bekræfter eftersøgninger 2015-2021, at ”Jo mere man søger, jo mere vil man finde”1.​​ 

Det er fristende at se de genfundne findesteder som udtryk for, at populationer kan opretholdes i årtier på samme lokalitet. Yderligere kan der indkredses lokaliteter med​​ en variation af fugtig/våde vegetationstyper og tilsvarende mange og stabile fund af gul nøkketunge. ​​ 

I Æ Skurrehat mangler vi viden om, hvilke faktorer der er kritiske for etablering, opretholdelse og spredning af gul nøkketunge.
På trods af flere spørgsmål end svar ser eftersøgningerne ud til at tillægge kontinuitet på levestederne høj vægt, når det gælder forekomst af gul nøkketunge.

 

Forudsætninger og formål

Startskuddet til projektet var to medlemmers fund af gul nøkketunge i 2013 ved Alslev Å​​ hhv. i Hoverdal Plantage sammen med genopdagelsen i 2014 af den pænt store bestand ved Bundsbæk Mølle.​​ 

Det var også en motivation, at rødlisten angiver arten som næsten truet med​​ en bestand skønnet (i 2006) til mindre end 10.000 individer2. Oveni lød det som en udfordring til Æ Skurrehat, at ”Den synes at være knyttet til næringsfattig og sur jordbund, og de fleste nyere fund er fra Midt- og Vestjylland og fra Bornholm.”​​ Og som bonus: fascinationen af gul nøkketunge​​ 3​​ :​​ 

Hanne Petra Katballe

03/06/2021 18:55

Dejligt - fint fund ;-D

Keld Hansen

03/06/2021 18:57

Tak, det var et imponerende syn 🙂

PETRA

Hanne Petra Katballe

03/06/2021 19:11

Det er så skøn en lille svamp - jeg bliver i godt humør når jeg finder den.

Keld Hansen

03/06/2021 19:28

Det samme her, fundstedet i dag var dog ikke det mest spændende, det militære øvelsesterræn. Vi fandt​​ svampen i baldersbæk plantage for et par uger siden, det var et helt andet, eventyrligt fundsted, hvor man godt kunne forestille sig, at nøkkerne var under vandet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Da projektet gik igang i 2015 var ambitionen​​ 

  • at udbrede​​ kendskabet til gul nøkketunge blandt medlemmerne

  • at undersøge, om​​ registrerede fund fra årene 2008-14 er stabile forekomster af nøkketunge

  • at få et bedre, rimeligt dækkende billede af gul nøkketunges udbredelse i de 13 midt-vestjyske kommuner.


Udbrede kendskab til arten

 

I årene 2015 - 21 har Æ Skurrehat haft en eller flere forårsture med eftersøgning af gul nøkketunge:

- ture, hvor der er sikkerhed for at se gul nøkketunge.​​ 

- ture for de opdagelystne, der er indstillet på, at vi måske ikke finder svampen.

 

Via mailring og www.svampeivestjylland.dk er medlemmerne desuden opfordret til at indsende og registrere udfald af egne eftersøgninger – også de forgæves. På hjemmesiden har ligget oversigt over fund af nøkketunge før 2015 til genbesøg sammen med forslag til nye steder for eftersøgning.

Æ Skurrehats årsberetninger har fulgt op på den større eller mindre fremdrift i eftersøgningerne.

 

Alt i alt har det været et con amore – projekt. De annoncerede ture har aldrig været et tilløbsstykke. Til gengæld har deltagerne trodset sump, strid regn og våde sokker med næsen i sporet. Flere medlemmer har desuden brugt en forårstur til på egen hånd at se efter nøkketunge og bidraget med mange fund.​​ 

 

Genbesøg af kendte findesteder og søgen efter nye

 

I første omgang blev​​ valgt at genbesøge findesteder fra 2009-2014, dvs. kendte, registrerede findesteder fra Atlasperiodens start. ​​ Vi vidste ikke, i hvilket omfang nøkketunge-forekomster er stabile. Oplysning om fund og findesteder blev hentet fra Svampeatlas og fugle&natur.​​ Listen er senere udvidet med de ældre fund i Svampeatlas (tilbage til 1906) og fugle&natur og nye fund frem til og med 2021.​​ 

De første års føling med nøkketungen, ansporede yderligere til at lede efter helt nye levesteder. Men det havde været nyttigt at​​ holde fast i genbesøg af de kendte findesteder, især fund kun registreret i fugle&natur. De kan desværre endnu ikke uden videre overføres til Svampeatlas.

 

 

Resultater

 

Se prikkort over ”de 13 kommuner” fra Svampeatlas med fund af gul nøkketunge​​ 1906-2014

Findesteder registreret 1906-2014, genfundet 2015-21

Gul nøkketunge blev genfundet ved 12 af de 41 findesteder registreret før 1906-2014.​​ 
For de ældste findesteder nr. 1-6 gælder, at der er få eller ingen oplysninger ud over navn på​​ lokalitet. Så når de her er omtalt som genfundne, er ”findested” bredere forstået som ”lokalitet”. Det ville kræve mere end held at genfinde stedet for Letbæk Sø-fundet fra 1906, eller som Jesper Kristensen på fugleognatur skriver om sit fund 10/6/2018: ”Lidt sjovt – har lusket ved den sø i 15 år men har ALDRIG set eller fundet den der før.” For nr. 7-9 er er der til gengæld tale om genfund f.eks. på Borris Hede i 2016 i samme grøftesystem som den første registrering i 2010.​​ 

Listen understøtter, at ældre fund kan repræsentere mangeårige, stabile forekomster af gul nøkketunge.​​ 

Kommune

Lokalitet/geografi

Registreringer​​ 

1906-2014

Registreringer​​ 

2015-21

Varde

1 Letbæk Sø; Letbæk Mølle

1906

2018, 2019

Billund

2 Baldersbæk Plantage

1975

2021

Varde

3​​ Assenbæk Kær; Assenbækmølle

1975, 2013, 2014

2015-16, 2018-21

Ringkøbing-Skjern

4 Hoverdal Plantage​​ 

1985, 2013, 2014

2015 og flg. år.

Ringkøbing-Skjern

5 Ejstrup Bæk​​ 

1995, 1996, 2014

2020

Ringkøbing-Skjern

6 Hoverdal Plantage

1995, 2013, 2014

2015​​ og flg. år.

Skive

7 Rønbjerg Mose, Estvadgård, Skavn

2006, 2007, 2012

2015

Ikast-Brande

8 Harrild Hede​​ 

2009

2017

Ringkøbing-Skjern

9 Borris Hede (Borris Sønderland)

2010

2016

Ringkøbing-Skjern

10 Bundsbæk Mølle (Bjørnemose)

2014

2015-21

 Varde

11​​ Assenbæk Plantage​​ 

2014

2018​​ 

 Varde

12 Assenbækmølle/ Sønderhede v. Tistrup

2014

2020​​ 

Tabel 1.​​ Findesteder registreret 1906-2014, genfundet 2015-2021.

TRA

Findesteder registreret 1906-2014, forgæves eftersøgt 2015-2021​​ 

Det er ikke lykkedes at​​ genfinde nøkketungen på 11 af de 41 findesteder kendt fra 1906-2014. For Momhøje, Nr. Vium og Alslev Å er der imidlertid registreret nye findesteder indenfor lokaliteten.  ​​ ​​ ​​ ​​​​ Skråningerne med bøg ved de ”forsvundne” findesteder ved Elværk Søen ser ikke umiddelbart ud til at være ændret; digebruddet og tømningen af søen har ikke direkte forbindelse til findestedet med de tre små væld.​​ 

 

Kommune

 

Lokalitet/ geografi

Første fund/

senere fund/

forgæves eftersøgt

 

Bemærkninger

Herning

Gindeskov Krat

1968/ - /2019

Ingen oplysninger om findestedet// Eftersøgning bør prøves længere mod nordøst og langs fredningens østrand.

Ringkøbing-Skjern

Momhøje/ Mombjerge​​ 

2009*/-/2015, 2016

Under nåletræ ved bredden af vandfyldt brunkulsleje//

Nyt​​ findested registreret. Se evt. turreferat.

Ringkøbing-Skjern

Lønborg Hede​​ 

 

2009 og 2010/-/2018

Våd hede med tørvemos; fugtig hedelavning; mindre væld i hede//

De 4 findesteder ikke genfundet.

Se evt. turreferat.

Ringkøbing-Skjern

Nr. Vium​​ Brunkulsleje

2010*/- /2019

Bred af vandfyldt brunkulsleje//

Fund 2010 usikkert placeret (pers. med.).​​ 

Nyt findested registreret i området 2019.

Ikast-Brande

 

Elværk Sø​​ 

 

2003 og 04/2010/2015

2003-04: I tre småbække. Tørvebund. Fugtigt,​​ soleksponeret voksested.​​ Mose. /2010: I væld; halvskygget/ikke genfundet.

Se evt. turreferat.

Billund

Gyttegård Plantage

Uoplyst < 2009/- /2021

Ingen oplysninger om findestedet//

Se evt. turreferat.

Esbjerg

 

Alslev Å

 

2010/-/2011, 2015, 2017

Under pil i​​ mose langs Alslev Å//

2019: fundet i området på nyt findested.​​ 

2021: Hele det ryddede område atter groet til i krat.

Fanø

Pælebjerg

2014*/- /2015, 2017

Der er ikke observeret ændringer af findestedet.


Tabel 2. Findesteder registreret​​ 1906-2014, forgæves eftersøgt 2015-2021. * fra fugleognatur.dk

Tre af de eftersøgte steder er siden seneste fund inddraget i naturplejeprojekter.​​ 
På Lønborg Hede er nogle af de våde lavninger/småsøer omdannet til bekkasinskrab, hvis bredder​​ opsøges af heste og kvæg.​​ To registrerede fund fra 2009 og to fra 2010 er ikke genfundet ved tre  ​​​​ eftersøgninger i 2018.
I Gyttegård Plantage er et potentielt nøkketunge-sted med sumpet pilekrat meget påvirket af kvægets trampen.​​ 
Moseområdet langs Alslev Å blev i 2011​​ ryddet for opvækst af pil med henblik på at fremme rigkær med efterfølgende forvaltning med græsning/ høslet. I 2021 er lokaliteten under tilgroning med pil, og ingen nøkketunge fundet på det gamle findested, men noget derfra på nyt sted under tæt pilebevoksning.

Status for fund 1906-2014

Af de 41 registrerede findesteder frem til 2015 er 12 genfundet, 11 er det ikke lykkedes at genfinde. Anslår vi optimistisk de resterende 18 ikke-genbesøgte findesteder forsat er aktive, var der 30 kendte​​ findesteder, da vi gik igang i 2015.​​ 

 

Nye findesteder 2015-21

Se prikkort over ”de 13 kommuner” fra Svampeatlas med fund af gul nøkketunge 2015-2021.​​ 


I årene 2015-2021 er registreret ca. 80 nye findesteder for gul nøkketunge, heraf de 15 i​​ fugleognatur.dk

Den markante forøgelse fra 30 til over 100 er baseret på antal findesteder. En opgørelse af antal fund i UTM felter ville have været mere regulær. For hvordan er ”et findested” afgrænset?​​ 
Et enkeltstående fund af få gule nøkketunger kan optræde som nyt findested med samme ret som arealet i Præstegårdsskoven ved Skarrild med over 2.000 eksemplarer afgrænset af Lustrup Bæk og en velpasset sti på de tre øvrige sider. Skal de nøkketunger, der står i grøften nord herfor, regnes som et nyt findested? Ved Bundsbæk er der over årene registreret fund under stednavnene Bjørnemose, Bundsbæk Mose og Bundsbæk Mølle; skal de adskilte prikker på kortet - alle anført med vegetationstypen pilemose/-krat og forhåbentlig placeret efter bedste evne - opgøres som 1 eller 5 forskellige findesteder? Stigningen fra 30 til over 100 skal derfor opfattes som ca.-tal.4

Mere interessant end om to nærliggende prikker dækker over et eller to findesteder er, at prikker synes at samle sig indenfor større naturområder som f.eks. Hoverdal Plantage, Assenbækmølle og Harrild Hede. Registreringerne af gul nøkketunge herfra fortæller, at Hoverdal i og nær plantagen har plads til ​​ sumpskov med rindende vand, gamle tørvegrave, fladvandede småsøer i mose, skovsø og pilemose/-krat. Ved Assenbækmølle er der både sumpskov, skovmose, pilemose/-krat og bækløb med tørvemospuder. I Harrild Hede finder man vældområder nær​​ mose eller gamle tørvegrave og fiskedamme med pilebuske, svagt rindende vand i opstemninger omgivet af hede og førne af dyndpadderok og pil bredden af bækken. Sådanne mosaikker af vegetationstyper vil formentlig give gul nøkketunge gode muligheder for spredning, etablering og opretholdelse af stabile bestande.

Se evt. prikkort for polygoner omkring Hoverdal plantage, Assenbæk Mølle, Harrild Hede eller Bundsbæk Mølle.

Nytilkomne findesteder søges nemt på Svampeatlas. De fleste fund fra fugleognatur.dk er oplistet i tabel 5 med forslag til kommende eftersøgninger. Til motivation for de konkurrenceorienterede viser tabel 3 en oversigt over tilvæksten pr. kommune.​​ 

 

 

Kommune

Findesteder*

1906-2014

 

”Forsvundne”​​ 

findesteder

1906-2014

Nye findesteder

2015-2021

Morsø

0

0

0

Struer

1

0

0

Lemvig

1

0

0

Skive

1

0

0

Holstebro

0

0

6

Ringkøbing-Skjern

17

-6

36

Herning

1

-1

23

Ikast-Brande

8

-1

5

Billund

2

-1

0

Varde

7

0

7

Esbjerg

1

-1

1

Fanø

1

-1

0

Vejen

1

0

0

 

Tabel 3. Ændring i antal​​ findesteder pr. kommune ved eftersøgninger 2015-2021.
* Inklusive forgæves genbesøgte (”forsvundne”) og ikke genbesøgte findesteder.

 

 

Findesteder med store bestande

 

Rødlistens skøn (2006) på mindre end 10.000 individer i den samlede danske bestand af gul​​ nøkketunge medvirkede til forsøg på optælling af flere større bestande (tabel 4). Det blev ikke en samlet optælling på én sæson, men lægger man antallet af frugtlegemer fra de 10 findesteder sammen, kommer antallet pænt op over de 10.000 frugtlegemer. Måske en ide til et forårsarrangement?

​​ 

 

 

Kommune

Lokalitet/ findested

Ca. antal

Optalt år

Første registrering

Vegetationstype

Ringkøbing-Skjern

Bundsbæk Mølle

> 2.000

09/05/2019​​ 

(JK TM)​​ 

2009

Pilemose/-krat. I lavt, svagt rindende​​ vand/kildevæld.

Ringkøbing-Skjern

Borris Østerland​​ 

(Bjørslev Plantage)

> 2.000

21/05/2017 (Petra)

2017

Skovsø. 1000-vis af frugtlegemer stort set langs hele søbredden i submers tørvemos.

Ringkøbing-Skjern

Stråhede plantage

 ​​ ​​​​ 1.000

13/05/2019 (IT)

2019

Pilemose/-krat. I vegetation langs bred af vandfyldt, aldrig udnyttet lille brunkulsleje

Ringkøbing-Skjern

Rejkær​​ 

> 1.000

23/05/2020 (Petra)

2020

I grøft - dels langs vej i nåleplantage dels mellem dyrket mark og blandskov. Grøften langs vejen oprenset for relativt nylig (indenfor et år)

Herning

Skarrild Præstegårdsskov

> 2.000

17/05/2017 (IT)

2016

Relativ åben sumpskov nær vandløb. Bynær.

Herning

Birkebæk Rond

> 2.000

11/05/2019 (IT m.fl.)

2019

Pilemose/-krat på brink med trykvand ned mod​​ bækken.

Herning

Hjøllund Mose

>  ​​ ​​​​ 500

11/05/2019 (IT m.fl.)

2019

Pilemose/-krat med rislende bækløb.​​ 

Ikast-Brande

Harrild Hede; ​​ 

to nedlagte fiskedamme og opstemning på heden.

Ca. 400​​ 

20/05/2017

(IT m.fl.)

2009 hhv. 2017

Under pil i nedlagte​​ damme hhv. langs Strubens bred og ude på ”øer” af mos m.m.

Varde

Sølager

Ca. 1.000

03/06/2021 (KH)

2021

Hede/ ca. 1000 stk. over 50 m grøft.

Esbjerg

Alslev Å

> 1.000

25/04/2019 (TL)

2019

Pilemose/-krat ned mod Alslev Å.


Tabel 4. Optælling og skøn​​ 2017-2021 over antal individer på nogle findesteder med større bestande.

 

.

Variation i miljøfaktorer, vegetationstyper og substrat

Konstant fugtighed er den åbenlyst vigtigste​​ miljøfaktor​​ for forekomst af gul nøkketunge. Finderne har med foto eller ord​​ beskrevet levesteder​​ enten​​ med stillestående eller næsten stillestående vand: den lave bred af en sø/skovsø, siden af en grøft, randen af tidligere brunkulsgrave og vandhuller på fugtig hede​​ eller​​ med udsivende, svagt rindende til rislende vand fra brinken​​ ned mod bæk, mose eller pilemose /skovmose / sumpskov. Gul nøkketunge synes således ikke særlig knyttet til vand med god iltforsyning, dvs. hvor vandet veksler, men ikke nødvendigvis løber.5​​ 
Surhedsgrad og indhold af næringsstoffer forventes her i det midt-vestjyske med sur og næringsfattig jord at ligge i den lave ende. Bidrag fra grundvand hhv. overfladevand har betydning for temperaturen på findestederne, omsætningen af substratet og formentlig også på myceliets vækst og​​ dannelsen af frugtlegemer. Men vi mangler faktisk viden om de lokale miljøfaktorer, også i de 4 brunkulslejer, hvor der er fundet gul nøkketunge.​​ 

Vegetationstypen​​ er angivet for ca. 100 findesteder,​​ 85% fra svampeatlas.dk, 66 % fra​​ fugleognatur.dk Ud over at stedet​​ er konstant fugtigt eller vådt, kan den omgivende vegetation være lysåben, ligge i halvskygge fra dværgbuske og krat eller - mere sjældent - nærme sig præg af skov (ellesump).

Vegetationstyperne fordeler sig med 21% mose (skovmose, mose på hede o.l.), 24% pilemose/-krat, 22% skovmose plus sumpskov og 7% fugtig hede.​​ Vegetationstyper domineret af skovtræer (ellesump) er kun nævnt få gange.​​ 
De resterende 26 % omfatter lysåbne levesteder​​ som væld, småbække, småsøer, skovsøer​​ og fugtig lavning.​​ Hertil kommer lysåbne, menneskepåvirkede levesteder: grøfter, tørvegrave, fiskedamme, opstemninger og brunkulslejer. I lejet i Momhøje findes gul nøkketunge dels talrig på tørvemos i rindende vand, dels i lav vegetation i stillestående vand. Lejerne ved Nr. Vium, Stråhede Plantage og Abildå har stillestående vand med mos og urtevegetation langs bredderne og omgivet af halvåbent krat.​​ 

Rødlisten knytter gul nøkketunge til naturligt næringsfattige moser (levestedskategori = Mo). De rapporterede oplysninger om vegetationstyper indeholder lidt flere nuancer, er ikke nødvendigvis retvisende og omfatter heller ikke alle fund. Det billede vi foreløbig har, er at gul nøkketunge trives i både lysåbne og halvåbne vegetationstyper.​​ 

Gul Nøkketunge​​ er nedbryder.​​ Substratet​​ er​​ fugtigt mudder, gennemvådt, mere eller mindre omsat plantemateriale eller mos.​​ I nogle få tilfælde er nøkketunge fundet på øer af plantemateriale i vand. Materialet bliver løbende leveret fra omgivelserne: mos, græs, urter, blade og nåle.​​ 

Vegetationstype

Substrat

Mose

Urtestængler, græsstrå m.v.​​ 

Små flokke i åben rørsump og på flydende kogleaks.​​ 

Blade mellem sphagnum; tørvebund.​​ 

Løv- eller nåledække, løse blade og nåle.

Rådnende blade og udspærret tørvemos. Mellem​​ tørvemospuder.

Pilemose/-krat

Rådnende blade. På mos. Plantedele og mos.

Løv- eller nåledække, løse blade og nåle. Døde plantedele.

Urtestængler, græsstrå m.v.

Mudder.

Skovmose

I tykt lag mos.

Løv- eller nåledække, løse blade og nåle.

Urtestængler, græsstrå m.v.

Sumpskov

Løv- eller nåledække, løse blade og nåle

På egeblade.

 Mudder.

Skovsø

Mosser.​​ 

Submers mos.

Løv- eller nåledække, løse blade og nåle

På nedsænkede plantedele til dels mellem Sphagnum.

Døde urtestængler,​​ græsstrå m.v.

Mellem græsser og mosser.​​ 

 

Hede

Blandt tørvemos.

 

 Blade.​​ 

Døde plantedele.

 

Grøft

 På døde plantedele.

Løv- eller nåledække, løse blade og nåle.

 Døde urtestængler, græsstrå m.v.

Tørvegrav

Vokser mellem sphagnum og smalbladet​​ kæruld flydende i vand i let skygge fra birk.

 

 

Anden naturtype

På førne af Salix og dyndpadderok.

 

 

 

Brunkulsleje

På mospuder.

Løv- eller nåledække, løse blade og nåle.

 

Tabel 5. Oplysninger om substrat på vegetationstypen; uddrag fra​​ Svampeatlas, fund 1906-2021. ​​ 

Der ikke noget der tyder på, at gul nøkketunge har særlige præferencer med hensyn til substrat.

 

Også værd at vide om gul nøkketunge

Maj regnes almindeligt for højsæson med april og juni som optakt hhv. afslutning. Petras ihærdige eftersøgninger har givet flere tidlige fund med 14/1/2020 som det tidligste og 23/7/2016 som det seneste, begge i Hoverdal Plantage.

Bestanden ved Bundsbæk Mølle er fulgt i 2015 og 2017 fra midt april til midt juni fra første observation af frugtlegemer til de sidste eksemplarer er i forfald. Frugtlegemerne er fremme i ca. 8 uger.

 

 

 

 

 

 

 

Værd at vide om gul nøkketunge?​​ 

Fra tidligt i forløbet har vi undret os over forekomster af nøkketunge ét sted, men fravær på nabolokaliteten der ser helt lige sådan​​ ud.​​ Samværet med gul nøkketunge har rejst mange spørgsmål om arten.​​ Her er nogle punkter, hvor svar kunne ønskes:

Ønskeliste​​ 
Har gul nøkketunge specielle tilpasninger til​​ livet i nærkontakt med vand.?​​ 
Hvordan er myceliet knyttet til​​ substratet?
Hvor stort et område dækker myceliet?​​ 
Hvordan klarer myceliet sig overfor udtørring eller en tør periode i stillestående vand?​​ 
Hvilken rolle spiller myceliet for spredning af arten?
Hvor tålsom er myceliet overfor tråd, trampen og naturplejeaktiviteter som kratrydning?
Hvilken betydning har vandkvaliteten?​​ 
Har temperatur betydning for fremkomsten af frugtlegemer?​​ 

Næsten truet eller veltilpas?

Hvordan afgøre, om gul nøkketunge er i frem- eller tilbagegang?​​ 
Som frivillige kan vi fortsætte med at lede efter nye findesteder, og holde øje med dem vi kender.​​ 
De generelle trusler mod gul nøkketunge er de samme som for næringsfattige, våde naturtyper.​​ 
Mange af findestederne vil være beskyttet af fredninger, Natura 2000 og § 3 -regulering. Det gælder ikke nødvendigvis den fjerdedel, der er angivet som pilemose/-krat. Her ligger beskyttelsen i ejerens forståelse af de gamle pilekrats naturindhold (f.eks. ved Birkebæk og Skarrild). Tilgroning med pil er ikke nødvendigvis negativt for gul nøkketunge6. ​​ 

Gul nøkketunge er fundet med små og store bestande på en række næringsfattige, fugtige/våde vegetationstyper, lys- eller halvåbne og på substrater svarende til vegetationen. Samtidig kan arten vel anses for specialist som en af de få danske arter, der​​ gror i meget våde biotoper7.​​ 
Gul nøkketunge indgår ikke i​​ Danmarks Svampeatlas 2009-2013.​​ svampeatlas.dk omtaler​​ Bryoglossum gracile,​​ en​​ mere boreal, (tørt voksende?) art, der er tilknyttet diverse levende bladmosser, inklusive Paludella-væld og den meget nordlige​​ B. rehmii, der gror på mosser i nåleskov. Det oplyses desuden her, at gul nøkketunge ikke gror direkte på levende mosser.​​ 
Hvad er det hos gul nøkketunge, der knytter den til vand? Den ernærer sig som nedbryder uden af den grund at være ”levestedshopper”. Snarere knyttet til stabile forhold, dvs. en væsentlig grad af kontinuitet på voksestedet, således som vores genfund af gamle findesteder understøtter.​​ 
Gul nøkketunge er stadig en fåtallig art, hvor antal og kvalitet af dens voksesteder fortjener opmærksomhed.
Det vil være meget velkomment, om svampekyndige vil se på gul nøkketunge på landsplan, udnytte data fra Svampeatlas bedre og give forslag til, hvordan frivillige kan bidrage, når vi alligevel er derude -– og måske også hjælpe med svar på mere generelle spørgsmål om livet som gul nøkketunge.

 

Et billede, der indeholder salamander, person, hånd

Automatisk genereret beskrivelse

Lille ny nøkketunge hvor det slimede lag der hæfter svampen til substratet ses. 23. februar 2016. (foto Hanne Petra Katballe )

 

Til alle, der har været med.

Denne opsamling af tal og​​ oplysninger om gul nøkketunge i Æ Skurrehat- området grunder sig på jeres mange timer, fund og oplevelser. Svampeatlas.dk og fugleognatur.dk har nu knyttet jeres navn til gul nøkketunge. Hjemmesidens turreferater og fotos har også navne med, desværre ikke​​ alle. Bestyrelsen har bakket op, Helmuth, Tage m.fl. som turdeltagere, Johnny der var med til at sætte det hele i gang sammen med Petra - ikke mindst som topscorer af indberettede fund, Tage og Jonna som har talt til mere end 2.000. Og Jonna igen, der som​​ den første i verden, har fulgt gul nøkketunge over otte uger fra de knappenålstynde til sidste henfald otte uger senere.  ​​​​ 
Jeg håber, I alle kan bekræfte, at gul nøkketunge er forårets guld for øjnene.​​ 

Inger M. Thamdrup

Januar 2022.

Forslag til eftersøgninger på registrerede og potentielle voksesteder

Fund år:​​ Årstal med​​ kursiv​​ er fra fugleognatur.dk. Øvrige er registreringer i Svampeatlas.
Fund fra fugleognatur.dk: Tjek databasen og find beliggenhed.​​ 

Kommune

Lokalitet

Fund år

 

Morsø

!

 

Slet ingen​​ nøkketunger??

Struer

Kærgård Mølle

2009

 

Lemvig

Klosterheden

1995

Kan det passe?

Skive

?

 

 

Holstebro

Vemb

2020

 

Ringkøbing-Skjern

Torsted

1993

 

 

Hover Å

2014-20

Flere delpopulationer?

 

Lønborg Hede

2009-10

 

 

Herborg Bakker

2021

 

Herning

Gindeskov Krat

1968

 

 

Rind Å

 

Opstrøms Arnborg

 

Gilbjerg Bæk

2015

 

 

Talund

2016

 

 

Holt

2016

 

 

Grimstrup

2016

 

 

Hallundbæk Bro

2019

”I gammel engvandingskanal”

 

Hodsager

2019

 

 

Faldbjerg

2019

 

 

Kølkær Top​​ 

2020

Nær Hallund Bæk

 

Smalhals Bæk

2020

 

 

 

 

 

Ikast-Brande

Elværk Sø

2010

Er den forsvundet?

 

Tranholm Plantage

2005

 

 

Nørlund Plantage

2008

Omkring Gåsedam

 

Harrild Dambrug

2009

 

 

Vester Harrild

2014

 

 

Struben

2016

Harrild Hede, ved Kvindebæk

 

Lanorebanke

2019

”Gl.​​ tørvegrav..”

Billund

Gyttegård Plantage

uoplyst

Prøv igen!

Varde

Nørholm

 

Jesper K. har fund herfra!

 

Kløvbakke

2012

 

 

Vrøgum Kær

2014

Biowide 038 Gul

 

Kløvgårde

2014

 

 

Fredensbjerg

2020

Lige syd for Varde by

Esbjerg

Marbæk

 

Fundet, men ind i​​ Atlas.

Fanø

Pælebjerg

2014

50 stk. ”..ved lille mose”

Vejen

Stursbøl Plantage

1920-27

Se Litteraturliste, pkt. 1.

 

Tabel 5. Forslag til eftersøgninger.​​ 

 

 

Potentielle levesteder, forgæves eftersøgt 2015-2021

Tabel 6 er taget med, mest for at​​ efterlyse forslag til, hvordan vi opsamler viden om forgæves eftersøgninger af gul nøkketunge (se også tabel 2). Svampeatlas er vel ikke umiddelbart brugbar?

Kommune

Lokalitet

Eftersøgt år

Bemærkninger

Ringkøbing-Skjern

Mølleåen og Bjørnemosen​​ opstrøms Bundsbæk Mølle

2018-19

IT m.fl.

Ringkøbing-Skjern

Ejstrupsøerne

Før 2019

Brunkulslejer. Fund herfra oplyst (prs. medd.). IT.

Ringkøbing-Skjern

Troldhede brunkulslejer

2019

Kun de egentlige lejer og stien langs vandløbet eftersøgt.​​ 

Det​​ vestlige, fugtige område ned mod Vorgod å ikke undersøgt. IT.

Herning

Svanholm sø

2019

Brunkulslejer med +/- lave bredder med mos- og urtevegetation. IT.

 

Tabel 6. Resultater af forgæves eftersøgninger 2015-2021.​​ 

 

Lidt litteratur om gul​​ nøkketunge

Den sparsomme litteratur om gul nøkketunge, vi har kunnet finde, omhandler helt overvejende taxonomi. Det er ikke så relevant for vores lille projekt; i dag anses Mitrula paludosa for at være den eneste art af slægten i Danmark.​​ Artiklerne rummer spredte oplysninger om gul nøkketunges økologi, men ingen systematisk dataopsamling eller målinger af diverse miljøfaktorer. Sig derfor til, hvis du falder over anden litteratur.

Fra artiklerne er nedenfor refereret enkelte afsnit, som​​ skønnes af interesse.

  • Petersen, P.M. 1931. Nogle sjældne Svampe fra Bramminge-Egnen. Flora og Fauna 1931: 126-127.
    – Artsliste fra fund i årene 1920-27, herunder Mitrula paludosa i Størsbøl plantage; fundet er med i Svampeatlas.

  • Eckblad, F.-E. 1963. Contributions to the Geoglossaceae of Norway.​​ Nytt Magasin for Botanikk  10: 137-158.
    – Væsentligst taxonomisk artikel. Summarisk oversigt over M. paludosas udbredelse i Norge, hvor arten har en svagt kystorienteret udbredelse og ikke forekommer over trægrænsen.

  • Kankainen, E. 1969. On the structure, ecology and distribution of the species of Mitrula s.lat. (Ascomycetes, Geoglossaceae)Karstenia 9: 23-34
    – Fra afsnit om M. paludosa: Vokser i Finland fortrinsvis på rådnende blade af birk, men også fundet på blade af el og nåle og kviste af skovfyr og rødgran. Findes næsten uden undtagelse langs kilder/bække og moser, ofte i vandpytter, men altid med vandbevægelse (”In such places the oxygen conditions are good.”) Almindelig i Finland op til trægrænsen for birk. Kort over udbredelsen.

  • Knudsen, H. 1975a. The genus Mitrula in Denmark.​​ Botanisk Tidsskrift​​ 69: 248-252.
    – Nøgle med beskrivelse af bl.a. M. paludosa. Det undersøgte materiale fra bl.a. 10 danske findesteder indgår i Svampeatlas.

  • Redhead, S.A. 1977b. The genus Mitrula in North America.​​ Canadian Journal of Botany 55(3): 307-325.
    – Omfattende gennemgang og diskussion af Mitrula-slægtens historik og taxonomi inkl. nøgle og typebeskrivelse af M. paludosa med udbredelse i Europa og Japan. Habitat: I lavt vand på henfaldne nåle eller blade af lærk, gran, el, birk samt på Sphagnum-måtter, i mudder og andet uidentificeret organisk materiale.

  • Benkert, D. 1983. Bemerkenswerte Ascomyceten der DDR VI. Die Weisssporige Geoglossaceen. Gleditschia 10: 141-171.
    – Der gives et overblik over kendetegn, forekomst og udbredelse for de i DDR fundne arter af Geoglossaceae. Afgrænsninger af familien og nogle slægter bliver diskuteret. En foreløbig nøgle til slægts- og artsniveau er tilføjet.
    Detaljerede oplysninger om forekomst af M. paludosa i DDR s. 162-163: Vokser altid på våde steder på diverse, sædvanligvis vanddækkede plantesubstrater som nåle og blade, kogler og rester af urteagtige planter. Foretrukne voksesteder er randen af kilder og bække i bjergområder, men også ved grøfter, små pytter, tørvegrave, våde ellesumpe, ofte mellem Sphagnum. Enig med Kaikanen (1969)​​ i at arten er knyttet til steder, hvor vandet veksler, men ikke nødvendigvis løber dvs. steder med god iltforsyning til vandet.

  • Knudsen, H. & Vesterholt, J. 1989. Usædvanlige danske svampefund. – Svampe 20: 87.
    – De 10 nye fund (siden 4 ovenfor) af gul nøkketunge indgår i Svampeatlas. Artens udbredelse og habitatkrav (”Den synes altså at kræve næringsfattigt vand med en lav surhedsgrad (pH) for at trives.”) er kommenteret.

* “Foreningen til svampekundskabens fremme (2016*). Svampeatlas.dk ‒ database over danske svampefund, administreret af Frøslev, T., Heilmann-Clausen, J., Lange, C., Læssøe, T., Petersen, J.H., Søchting, U., Jeppesen, T.S., Vesterholt, J†. online www.svampeatlas.dk (10022020)

1

​​ Danmarks Svampeatlas 2009-2013. (2019). Svampetryk,​​ side 98.

2

​​ Rødlisten 2010:​​ https://ecos.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/roedliste-2010/soegart

I den nyeste Rødliste 2019 er gul nøkketunge fortsat i kategorien NT, næsten truet.

3

​​ ”Ordveksling” fra svampeatlas.dk 3. juni 2021 ved fundet af gul nøkketunge ved Sølager, Varde Kommune.

4

​​ Beslutningen om tildeling af ”findested” til fund har jeg taget egenhændigt og noteret på min liste over fund 1906-2021.

5

​​ Se Litteraturlisten, pkt. 6.

6

​​ Se også side 162 i​​ Danmarks Svampeatlas 2009-2013 (2019).

7

​​ Se også side 318-319 i​​ Danmarks Svampeatlas 2009-2013 (2019).

2