SVAMPETUR TIL Naturnationalpark Harrild
Søndag den 7. september 2025 – Æ Skurrehat
Mødested Harrild Hede Naturcenter Fasterholtvej 36
kl. 13:00 –ca 16.
Turledere Peer Høgsberg og Hanne Grethe Kirk
Der mødte 18 deltagere op, heraf 10 ikke-medlemmer. Det var et fint fremmøde. Der kom dog kun én deltager fra foreningen Harrild Hedes Venner (forkvinden); men de havde annonceret turen fint med 2 plakater på naturcenteret og omtalt svampeturen på deres hjemmeside. Og det så ud til at have lokket flere lokale til.
Vejret var fint septembervejr og tørkeindekset fra DMI var ikke længere i rødt; men regnen havde endnu ikke fået lokket svampe frem i stort tal og forventningerne var derfor ikke helt i top. Men der blev heldigvis (som altid) fundet svampe på turen. Området vi afsøgte lå nord og vest for Naturcenteret overvejende i mosdækkede rødgranplantager og langs skovveje.
Spisesvampe: Der blev fundet én lillebitte ny fin spiselig rørhat og ældre brun skælrørhat, nogle få fine brunstokket rørhat og grovporet slimrørhat. Der blev fundet kantareller, men mest rigtig mange små (”Gule ærter”) langs skovvejen,. Der var en del prægtig skørhat i plantagen; men de fleste ”orm”-ædte eller for gamle, og langs vejen ved bøg en enkelt broget skørhat. Desuden så vi alle nogle små rigtig fine almindelig pigsvamp. Et par gik efter turen tilbage og høstede en pæn gruppe almindelig pigsvamp, som de havde ladet stå.
Giftsvampe: Vi fandt almindelig netbladhat, der kan – kan - resultere i en dødeligt forløbende allergisk reaktion hos nogle.
Og almindelig bruskbold, der kan give alvorlig maveonde.
Øvrige svampe: Den mest almindelige fluesvamp var kugleknoldet fluesvamp og dernæst rødmende fluesvamp. Vi så ingen af de to dødeligt farlige fluesvampe, grøn og snehvid fluesvamp. På stubbe fandt vi sortfiltet viftesvamp, en god, stor og talrig farvesvamp.
Se vedheftede liste over turens indberettede svampe.
Tørve-lavhat og Blålig korkpigsvamp: Turens to mest specielle svampe var ubetinget tørve-lavhat (fundet af en deltager) og blålig korkpigsvamp, den sidste blev fundet på jord i mos ved vejsiden af en rødgranskov.
Efter turen samledes vi og gennemgik de fundne arter og deltagerne fik en enkelt fin rød revlingsnaps. En rigtig god stemning, trods den noget magre høst af spiselige svampe.
09 09 2025 Peer Høgsberg
Herunder en liste over fundne og indberettede svampe:
DMS-10530593 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | godkendt | 67511 | Phaeoclavulina eumorpha | gran-koralsvamp |
DMS-10530594 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | Afventer | 20828 | Tapinella atrotomentosa | sortfiltet viftesvamp |
DMS-10530596 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | godkendt | 14798 | Hydnum repandum | almindelig pigsvamp |
DMS-10530600 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | Afventer | 14776 | Hydnellum caeruleum | blålig korkpigsvamp |
DMS-10530601 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | Afventer | 12606 | Cortinarius semisanguineus sensu lato | cinnoberbladet slørhat i bred forstand |
DMS-10530603 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | godkendt | 18007 | Paxillus involutus | almindelig netbladhat |
DMS-10530604 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | godkendt | 14064 | Fomitopsis pinicola | randbæltet hovporesvamp |
DMS-10530605 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | godkendt | 11069 | Boletus edulis | spiselig rørhat; Karl Johan |
DMS-10530606 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | godkendt | 15078 | Hypholoma fasciculare | knippe-svovlhat |
DMS-10530607 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | Afventer | 15815 | Lactarius blennius | dråbeplettet mælkehat |
DMS-10530609 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | godkendt | 15915 | Lactarius rufus | rødbrun mælkehat |
DMS-10530610 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | godkendt | 44101 | Lactarius necator | manddraber-mælkehat |
DMS-10530611 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | godkendt | 20032 | Russula paludosa | prægtig skørhat |
DMS-10530613 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | Afventer | 61638 | Laccaria | ametysthat |
DMS-10530614 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | godkendt | 15624 | Laccaria amethystina | violet ametysthat |
DMS-10530616 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | godkendt | 63479 | Amanita rubescens | rødmende fluesvamp |
DMS-10530617 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | godkendt | 65830 | Amanita citrina | kugleknoldet fluesvamp |
DMS-10530618 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | godkendt | 11064 | Imleria badia | brunstokket rørhat |
DMS-10530619 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | Afventer | 12933 | Cystoderma amianthinum | okkergul grynhat |
DMS-10530622 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | Afventer | 20726 | Suillus bovinus | grovporet slimrørhat |
DMS-10530623 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | Afventer | 70937 | Collybiopsis peronata | bestøvlet fladhat |
DMS-10530628 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | godkendt | 61124 | Lichenomphalia umbellifera | tørve-lavhat |
DMS-10530630 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | Afventer | 11054 | Bolbitius titubans | almindelig gulhat |
DMS-10530632 |
| 2025-09-07T00:00:00.000Z | Afventer | 68557 | Tolypocladium ophioglossoides | slank snyltekølle |