Turrapport:
På årets varmeste dag mødte der fire deltagere op, plus Peer Høgsberg.
Klosterheden var dog nok lørdag det mindst varme område i Danmark og varmen blev ikke et større problem.
DMI-tørkeindekset for området var mærkelig nok stadig farvet lysegrønt og flere steder var der fugtigt under mosset. Men overfladen var tør.
Alle deltagere var medlemmer af Svampeforeningen, herunder Louise fra Viborg med svampediplom.
de tre øvrige var meget nybegyndere, og en havde aldrig fundet kantareller før.
Spisesvampe:
Kantareller, små, virkelig mange, og de aller allerfleste for små; men de piblede op mange steder
Punktstokket indigorørhat, fine, flere, nogle dog for gamle
Lærke-slimrørhat, nogle få.
Broget skørhat (I gruppen omkring den)
Andre svampe:
Gul nøkketunge (i vandløb, fundet af Louise (svampediplom)) !!!
Flammeporesvamp (Pycnoporellus fulgens),( på stamme af ædelgran med Randbæltet hovporesvamp, fin)
Skønfodet rørhat (Flere, fine og nye)
Kulskørhat (ikke sikkert bestemt inden for gruppen)
Randbæltet hovporesvamp
Tøndersvamp
Birkeporesvamp
En fin tur, hvor vi alle 5 kunne følges af på hele turen og tale om svampene på deres voksesteder, og hvor der afsluttedes med kolde (alkoholfrie) øl og vand ved bord-bænkesættet ved P-pladsen ved Møllesøen. For mig blev fundet af gul nøkketunge den 27. juni og fundet af flammeporesvamp (som vi først fik bestemt hjemme) den store oplevelse.
Søren mente at han tidligere havde spist Skønfodet rørhat uden problemer. Den angives som meget bitter; men nogle få mennesker kan tilsyneladende ikke smage bitterstofferne. Jeg har efterfølgende fået en sms fra ham om at den ER meget bitter og at det måske er brunstokket rørhat han havde spist tidligere uden problemer. Nu ved vi, takket være Sørens heroiske test, at Skønfodet rørhat ER bitter og at bøgerne, Louise og Peer havde ret, og at Søren er normalt smagende, ligesom flertallet.
Mange venlige hilsner
Peer

Flammeporesvamp, Foto Peer.

Flammeporesvamp, bemærk de grove porer, Foto Peer

Gul nøkketunge, usædvanlig sent på året, Foto Peer

Skønfodet rørhat, foto Peer.