Nymindegab-turen lørdag den 26. september 2020

Kære medlemmer.

Alt i alt en af de bedre ture, synes jeg, med svampekyndige turdeltagere.

Vi var 20 fra start, men snart faldt 3 fra, da de mente, at turen blev lidt for nørdet.

Helt OK, det var også en lidt nørdet tur.

Jeg har lidt kommentarer til nogle af fundene.

Mose-mælkehat dufter ikke altid af suppevisk/karry. Jan Vesterholt skriver, at det er de gamle eksemplarer der har duften. Det passer godt med vore fund.

Jeg omtalte den lille giftskørhat. Det kan det ikke have været, da den har ektomykorrhiza med løv, og vi fandt den ved gran. Vi fandt faktisk både den store og den mellemstore giftskørhat.

I den nye litteratur er der ikke længere brunrød skørhat, så den vi fandt var med sikkerhed den rødbrune skørhat.

Vi fandt en tyndstokket huesvamp med gulgrøn stok. Dem er der flere arter af, hvor æggen på lamellerne kan være gule eller grønne, samt slim/ikke slim på hatten og hår på stokken for neden.

Da jeg havde fine eksemplarer fra jer der var med, kunne jeg med sikkerhed sige, at de alle var af arten gulstokket huesvamp.

De små gule bovister som vi fandt oppe i klitterne, var klit-bovister, så det var en af de 14 klitsvampe. En anden vi fandt var klit-vokshatten. Der skal man se nærmere på lamellerne,

Kegle-vokshatten var der rigtig mange af (Conica var conica). Dens lameller er typisk gulhvide, hvor  imod klit-vokshatten har mere gulligrøde lameller. Som nævnt på turen har de begge sorte områder på hat og stok. Det med det røde i lamellerne på klit-vokshatten er ikke altid et sikkert tegn, så nogle af eksemplarerne med gule lameller var rent faktisk klit-vokshat.

Da jeg så foto igennem fandt jeg i øvrigt en vokshat med grøn stok. Det er så en papegøje-vokshat.

Den store gamle gulbrune lamelsvamp var nok en fibret flammehat, men den opadvendte ring på stokken så jeg ikke, da svampen var gammel og stokken manglede, så jeg er ikke sikker.

Selv lærte jeg 2 nye arter af tåreblad at kende. Knippe- og Ræddike-tåreblad.

De 2 meget små svampe i lyng som en af jer fandt, var Orange mosnavlehat. En smuk svamp med meget nedløbende lameller.

Her er artslisten over de fleste fund fra turen som jeg har ud nøglet efter jeg kom hjem.

 

Okkergul skørhat
Prægtig skørhat
Stor gift-skørhat
Mellemstor gift-skørhat
Afblegende skørhat
Mose-mælkehat
Rødbrun mælkehat
Ege-mælkehat
Okkergul fluesvamp
Snehvid fluesvamp
Knippe-svovlhat
Rød ametysthat
Stor ametysthat
Almindelig skælrørhat
Hvidsprukken rørhat
Lærke slimrørhat
Mose-slimrørhat
Grovporet slimrørhat
Orangekantarel
Gulægget huesvamp
Fibret flammehat
Skællet støvbold
Klit-bovist
Lakrød bægerlav
Pære-støvbold
Kegle-vokshat
Klit-vokshat
Snehvid vokshat
Ruslæder-vokshat
Spidspuklet vokshat
Papegøje-vokshat
Kogle-bruskhat
Gulstokket huesvamp
Lille løghat
Silkeglinsende rødblad
Nåle-bruskhat
Trådstokket bruskhat
Hvidmælket huesvamp
Orange mosnavlehat
Knippe-tåreblad
Ræddike-tåreblad

Her nogle foto fra turen:

 

En rød Kegle-vokshat næsten uden sort aftegning

Papegøje-vokshat.

Snehvid-vokshat

 

Min kurv med nogle af de svampe vi samlede ind. Her ses bl.a. Stor ametysthat, Prægtig skørhat, kogle-bruskhat.

 

Venlig hilsen

Fjord Josephsen

Turleder på Nymindegab-turen

administrator/Æ Skurrehat.