Tåge-Tragthat (Clitocybe nebularis) er en vidt udbredt og meget almindeligt forekommende svamp i Løv- og nåleskove, ældre haver, parker og hegn. Den er Saprotrof, hvilket betyder at den lever af at nedbryde organiske stoffer og altså ikke er en mykorrhizassvamp. Disse lever i symbiose (samliv) med planter og såvel planten som svampen har glæde af samlivet. Selv om det kan være svært at se noget positivt ved svampe der kun nedbryder, har Saprofytterne en meget vigtig rolle i naturen. Sammen med Bakterier sørger de nemlig for at dødt materiale bliver omsat og kan genopstå som nyt liv. Uden Saprofytter og Bakterier ville Danmark være dækket af et Kilometer tykt lag at dødt plantemateriale.
Nå, nu til det der med Spiselig eller ej.
Det har vist sig at ca. 25% af Danmarks befolkning er allergisk overfor nogle stoffer i Tåge-Tragthat. Vi ved ikke hvilke. Svampen er ikke direkte giftig, men de der ikke tåler den, får allergiske reaktioner som: Mavepine, opkastninger og diarre. Jeg prøvede med ét enkelt eksemplar og jeg tålte den. Min læremester Ulla  Nørskov tålte den også. Hun syntes godt om smagen, jeg syntes den smagte ad H til. 😉 Når vi var på ture sammen (med hvert sit hold), fik hun alle Tågerne. Jeg fik til gengæld alle Tragterne (Tragt-kantareller). Tåge-Tragthattene hører til Ridderhatte-ordenen og det er sjovt nok sådan med dem at de, smagsmæssigt virkeligt kan skille vandene. Jeg kender flere familier, der elsker Violet hekseringshat (Lepista Nuda). Jeg synes de lugter og smager ulækkert parfumeret. Men sådan er smag og behag så forskellig. Så har I mod på det, så prøvesmag Tåge-Tragthat. Der er ca. 75% chance for at I vil kunne tåle den. 0% chance for at dø af den og vel ca. 50% chance for at I ville bryde jer om smagen. MEN tåler I den, OG kan I lide smagen, har I en nem , givtig svamp på menuen fremover.