Gul nøkketunge (Mitrula paludosa) i Midt- og Vestjylland 2015- 2021

Helt kort​​ 

Æ Skurrehat har i årene 2015-21 set på udbredelsen af den lille forårssvamp gul nøkketunge i vores lokalområde.​​ 

Fig.1 Æ Skurrehat dækker​​ kommunerne​​ Thisted, Morsø, Skive, Lemvig, Struer, Holstebro, Ringkøbing-Skjern, Herning, Ikast-Brande, Billund, Varde, Esbjerg, Fanø og Vejen​​ (jf. vedtægterne). Thisted Kommune indgår ikke i opsamlingen.

Der er for årene 1906-2014 optalt 41 registrerede findesteder for gul nøkketunge.​​ 
Der er ved eftersøgninger i 2015-21 genfundet nøkketunge på 12 af stederne,
11 findesteder er genbesøgt uden at finde nøkketunge,
18 findesteder er ikke genbesøgt.​​ 

Grundlaget har været registrering fra den lange række brugere af svampeatlas.dk og fugleognatur.dk​​ 

I 2015-2021 er der fundet ca. 80 nye findesteder.​​ 
I 2021 skønnes der at være 90-110 findesteder med forekomst af gul nøkketunge i de 13 kommuner.

Antallet af frugtlegemer ved 10 findesteder er 2017-2021 i alt​​ optalt eller skønnet til min. 10.000 stk.

Gul nøkketunge forekommer på flere lokaliteter og i større antal end vi kendte til før 2015. Uanset, det er svært at definere termen ”et findested”, bekræfter eftersøgninger 2015-2021, at ”Jo mere man søger, jo mere vil man finde”¹.​​ 

Det er fristende at se de genfundne findesteder som udtryk for, at populationer kan opretholdes i årtier på samme lokalitet. Yderligere kan der indkredses lokaliteter med​​ en variation af fugtig/våde vegetationstyper og tilsvarende mange og stabile fund af gul nøkketunge. ​​ 

I Æ Skurrehat mangler vi viden om, hvilke faktorer der er kritiske for etablering, opretholdelse og spredning af gul nøkketunge.
På trods af flere spørgsmål end svar ser eftersøgningerne ud til at tillægge kontinuitet på levestederne høj vægt, når det gælder forekomst af gul nøkketunge.

Forudsætninger og formål

Startskuddet til projektet var to medlemmers fund af gul nøkketunge i 2013 ved Alslev Å​​ hhv. i Hoverdal Plantage sammen med genopdagelsen i 2014 af den pænt store bestand ved Bundsbæk Mølle.​​ 

Det var også en motivation, at rødlisten angiver arten som næsten truet med​​ en bestand skønnet (i 2006) til mindre end 10.000 individer². Oveni lød det som en udfordring til Æ Skurrehat, at ”Den synes at være knyttet til næringsfattig og sur jordbund, og de fleste nyere fund er fra Midt- og Vestjylland og fra Bornholm.”​​ Og som bonus: fascinationen af gul nøkketunge​​ ³​​ :​​ 

Da projektet gik igang i 2015 var ambitionen​​ 

• at udbrede​​ kendskabet til gul nøkketunge blandt medlemmerne

• at undersøge, om​​ registrerede fund fra årene 2008-14 er stabile forekomster af nøkketunge

• at få et bedre, rimeligt dækkende billede af gul nøkketunges udbredelse i de 13 midt-vestjyske kommuner.

Udbrede kendskab til arten

I årene 2015 - 21 har Æ Skurrehat haft en eller flere forårsture med eftersøgning af gul nøkketunge:

- ture, hvor der er sikkerhed for at se gul nøkketunge.​​ 

- ture for de opdagelystne, der er indstillet på, at vi måske ikke finder svampen.

Via mailring og www.svampeivestjylland.dk er medlemmerne desuden opfordret til at indsende og registrere udfald af egne eftersøgninger – også de forgæves. På hjemmesiden har ligget oversigt over fund af nøkketunge før 2015 til genbesøg sammen med forslag til nye steder for eftersøgning.

Æ Skurrehats årsberetninger har fulgt op på den større eller mindre fremdrift i eftersøgningerne.

Alt i alt har det været et con amore – projekt. De annoncerede ture har aldrig været et tilløbsstykke. Til gengæld har deltagerne trodset sump, strid regn og våde sokker med næsen i sporet. Flere medlemmer har desuden brugt en forårstur til på egen hånd at se efter nøkketunge og bidraget med mange fund.​​ 

Genbesøg af kendte findesteder og søgen efter nye

I første omgang blev​​ valgt at genbesøge findesteder fra 2009-2014, dvs. kendte, registrerede findesteder fra Atlasperiodens start. ​​ Vi vidste ikke, i hvilket omfang nøkketunge-forekomster er stabile. Oplysning om fund og findesteder blev hentet fra Svampeatlas og fugle&natur.​​ Listen er senere udvidet med de ældre fund i Svampeatlas (tilbage til 1906) og fugle&natur og nye fund frem til og med 2021.​​ 

De første års føling med nøkketungen, ansporede yderligere til at lede efter helt nye levesteder. Men det havde været nyttigt at​​ holde fast i genbesøg af de kendte findesteder, især fund kun registreret i fugle&natur. De kan desværre endnu ikke uden videre overføres til Svampeatlas.

Resultater

Se prikkort over ”de 13 kommuner” fra Svampeatlas med fund af gul nøkketunge​​ 1906-2014

Findesteder registreret 1906-2014, genfundet 2015-21

Gul nøkketunge blev genfundet ved 12 af de 41 findesteder registreret før 1906-2014.​​ 
For de ældste findesteder nr. 1-6 gælder, at der er få eller ingen oplysninger ud over navn på​​ lokalitet. Så når de her er omtalt som genfundne, er ”findested” bredere forstået som ”lokalitet”. Det ville kræve mere end held at genfinde stedet for Letbæk Sø-fundet fra 1906, eller som Jesper Kristensen på fugleognatur skriver om sit fund 10/6/2018: ”Lidt sjovt – har lusket ved den sø i 15 år men har ALDRIG set eller fundet den der før.” For nr. 7-9 er er der til gengæld tale om genfund f.eks. på Borris Hede i 2016 i samme grøftesystem som den første registrering i 2010.​​ 

Listen understøtter, at ældre fund kan repræsentere mangeårige, stabile forekomster af gul nøkketunge.​​ 

Tabel 1.​​ Findesteder registreret 1906-2014, genfundet 2015-2021.

TRA

Findesteder registreret 1906-2014, forgæves eftersøgt 2015-2021​​ 

Det er ikke lykkedes at​​ genfinde nøkketungen på 11 af de 41 findesteder kendt fra 1906-2014. For Momhøje, Nr. Vium og Alslev Å er der imidlertid registreret nye findesteder indenfor lokaliteten.  ​​ ​​ ​​ ​​​​ Skråningerne med bøg ved de ”forsvundne” findesteder ved Elværk Søen ser ikke umiddelbart ud til at være ændret; digebruddet og tømningen af søen har ikke direkte forbindelse til findestedet med de tre små væld.​​ 

Tabel 2. Findesteder registreret​​ 1906-2014, forgæves eftersøgt 2015-2021. * fra fugleognatur.dk

Tre af de eftersøgte steder er siden seneste fund inddraget i naturplejeprojekter.​​ 
På Lønborg Hede er nogle af de våde lavninger/småsøer omdannet til bekkasinskrab, hvis bredder​​ opsøges af heste og kvæg.​​ To registrerede fund fra 2009 og to fra 2010 er ikke genfundet ved tre  ​​​​ eftersøgninger i 2018.
I Gyttegård Plantage er et potentielt nøkketunge-sted med sumpet pilekrat meget påvirket af kvægets trampen.​​ 
Moseområdet langs Alslev Å blev i 2011​​ ryddet for opvækst af pil med henblik på at fremme rigkær med efterfølgende forvaltning med græsning/ høslet. I 2021 er lokaliteten under tilgroning med pil, og ingen nøkketunge fundet på det gamle findested, men noget derfra på nyt sted under tæt pilebevoksning.

Status for fund 1906-2014

Af de 41 registrerede findesteder frem til 2015 er 12 genfundet, 11 er det ikke lykkedes at genfinde. Anslår vi optimistisk de resterende 18 ikke-genbesøgte findesteder forsat er aktive, var der 30 kendte​​ findesteder, da vi gik igang i 2015.​​ 

Nye findesteder 2015-21

Se prikkort over ”de 13 kommuner” fra Svampeatlas med fund af gul nøkketunge 2015-2021.​​ 

I årene 2015-2021 er registreret ca. 80 nye findesteder for gul nøkketunge, heraf de 15 i​​ fugleognatur.dk

Den markante forøgelse fra 30 til over 100 er baseret på antal findesteder. En opgørelse af antal fund i UTM felter ville have været mere regulær. For hvordan er ”et findested” afgrænset?​​ 
Et enkeltstående fund af få gule nøkketunger kan optræde som nyt findested med samme ret som arealet i Præstegårdsskoven ved Skarrild med over 2.000 eksemplarer afgrænset af Lustrup Bæk og en velpasset sti på de tre øvrige sider. Skal de nøkketunger, der står i grøften nord herfor, regnes som et nyt findested? Ved Bundsbæk er der over årene registreret fund under stednavnene Bjørnemose, Bundsbæk Mose og Bundsbæk Mølle; skal de adskilte prikker på kortet - alle anført med vegetationstypen pilemose/-krat og forhåbentlig placeret efter bedste evne - opgøres som 1 eller 5 forskellige findesteder? Stigningen fra 30 til over 100 skal derfor opfattes som ca.-tal.⁴

Mere interessant end om to nærliggende prikker dækker over et eller to findesteder er, at prikker synes at samle sig indenfor større naturområder som f.eks. Hoverdal Plantage, Assenbækmølle og Harrild Hede. Registreringerne af gul nøkketunge herfra fortæller, at Hoverdal i og nær plantagen har plads til ​​ sumpskov med rindende vand, gamle tørvegrave, fladvandede småsøer i mose, skovsø og pilemose/-krat. Ved Assenbækmølle er der både sumpskov, skovmose, pilemose/-krat og bækløb med tørvemospuder. I Harrild Hede finder man vældområder nær​​ mose eller gamle tørvegrave og fiskedamme med pilebuske, svagt rindende vand i opstemninger omgivet af hede og førne af dyndpadderok og pil bredden af bækken. Sådanne mosaikker af vegetationstyper vil formentlig give gul nøkketunge gode muligheder for spredning, etablering og opretholdelse af stabile bestande.

Se evt. prikkort for polygoner omkring Hoverdal plantage, Assenbæk Mølle, Harrild Hede eller Bundsbæk Mølle.

Nytilkomne findesteder søges nemt på Svampeatlas. De fleste fund fra fugleognatur.dk er oplistet i tabel 5 med forslag til kommende eftersøgninger. Til motivation for de konkurrenceorienterede viser tabel 3 en oversigt over tilvæksten pr. kommune.​​ 

Tabel 3. Ændring i antal​​ findesteder pr. kommune ved eftersøgninger 2015-2021.
* Inklusive forgæves genbesøgte (”forsvundne”) og ikke genbesøgte findesteder.

Findesteder med store bestande

Rødlistens skøn (2006) på mindre end 10.000 individer i den samlede danske bestand af gul​​ nøkketunge medvirkede til forsøg på optælling af flere større bestande (tabel 4). Det blev ikke en samlet optælling på én sæson, men lægger man antallet af frugtlegemer fra de 10 findesteder sammen, kommer antallet pænt op over de 10.000 frugtlegemer. Måske en ide til et forårsarrangement?

​​ 

Tabel 4. Optælling og skøn​​ 2017-2021 over antal individer på nogle findesteder med større bestande.

.

Variation i miljøfaktorer, vegetationstyper og substrat

Konstant fugtighed er den åbenlyst vigtigste​​ miljøfaktor​​ for forekomst af gul nøkketunge. Finderne har med foto eller ord​​ beskrevet levesteder​​ enten​​ med stillestående eller næsten stillestående vand: den lave bred af en sø/skovsø, siden af en grøft, randen af tidligere brunkulsgrave og vandhuller på fugtig hede​​ eller​​ med udsivende, svagt rindende til rislende vand fra brinken​​ ned mod bæk, mose eller pilemose /skovmose / sumpskov. Gul nøkketunge synes således ikke særlig knyttet til vand med god iltforsyning, dvs. hvor vandet veksler, men ikke nødvendigvis løber.⁵​​ 
Surhedsgrad og indhold af næringsstoffer forventes her i det midt-vestjyske med sur og næringsfattig jord at ligge i den lave ende. Bidrag fra grundvand hhv. overfladevand har betydning for temperaturen på findestederne, omsætningen af substratet og formentlig også på myceliets vækst og​​ dannelsen af frugtlegemer. Men vi mangler faktisk viden om de lokale miljøfaktorer, også i de 4 brunkulslejer, hvor der er fundet gul nøkketunge.​​ 

Vegetationstypen​​ er angivet for ca. 100 findesteder,​​ 85% fra svampeatlas.dk, 66 % fra​​ fugleognatur.dk Ud over at stedet​​ er konstant fugtigt eller vådt, kan den omgivende vegetation være lysåben, ligge i halvskygge fra dværgbuske og krat eller - mere sjældent - nærme sig præg af skov (ellesump).

Vegetationstyperne fordeler sig med 21% mose (skovmose, mose på hede o.l.), 24% pilemose/-krat, 22% skovmose plus sumpskov og 7% fugtig hede.​​ Vegetationstyper domineret af skovtræer (ellesump) er kun nævnt få gange.​​ 
De resterende 26 % omfatter lysåbne levesteder​​ som væld, småbække, småsøer, skovsøer​​ og fugtig lavning.​​ Hertil kommer lysåbne, menneskepåvirkede levesteder: grøfter, tørvegrave, fiskedamme, opstemninger og brunkulslejer. I lejet i Momhøje findes gul nøkketunge dels talrig på tørvemos i rindende vand, dels i lav vegetation i stillestående vand. Lejerne ved Nr. Vium, Stråhede Plantage og Abildå har stillestående vand med mos og urtevegetation langs bredderne og omgivet af halvåbent krat.​​ 

Rødlisten knytter gul nøkketunge til naturligt næringsfattige moser (levestedskategori = Mo). De rapporterede oplysninger om vegetationstyper indeholder lidt flere nuancer, er ikke nødvendigvis retvisende og omfatter heller ikke alle fund. Det billede vi foreløbig har, er at gul nøkketunge trives i både lysåbne og halvåbne vegetationstyper.​​ 

Gul Nøkketunge​​ er nedbryder.​​ Substratet​​ er​​ fugtigt mudder, gennemvådt, mere eller mindre omsat plantemateriale eller mos.​​ I nogle få tilfælde er nøkketunge fundet på øer af plantemateriale i vand. Materialet bliver løbende leveret fra omgivelserne: mos, græs, urter, blade og nåle.​​ 

Tabel 5. Oplysninger om substrat på vegetationstypen; uddrag fra​​ Svampeatlas, fund 1906-2021. ​​ 

Der ikke noget der tyder på, at gul nøkketunge har særlige præferencer med hensyn til substrat.

Også værd at vide om gul nøkketunge

Maj regnes almindeligt for højsæson med april og juni som optakt hhv. afslutning. Petras ihærdige eftersøgninger har givet flere tidlige fund med 14/1/2020 som det tidligste og 23/7/2016 som det seneste, begge i Hoverdal Plantage.

Bestanden ved Bundsbæk Mølle er fulgt i 2015 og 2017 fra midt april til midt juni fra første observation af frugtlegemer til de sidste eksemplarer er i forfald. Frugtlegemerne er fremme i ca. 8 uger.

Værd at vide om gul nøkketunge?​​ 

Fra tidligt i forløbet har vi undret os over forekomster af nøkketunge ét sted, men fravær på nabolokaliteten der ser helt lige sådan​​ ud.​​ Samværet med gul nøkketunge har rejst mange spørgsmål om arten.​​ Her er nogle punkter, hvor svar kunne ønskes:

Ønskeliste​​ 
Har gul nøkketunge specielle tilpasninger til​​ livet i nærkontakt med vand.?​​ 
Hvordan er myceliet knyttet til​​ substratet?
Hvor stort et område dækker myceliet?​​ 
Hvordan klarer myceliet sig overfor udtørring eller en tør periode i stillestående vand?​​ 
Hvilken rolle spiller myceliet for spredning af arten?
Hvor tålsom er myceliet overfor tråd, trampen og naturplejeaktiviteter som kratrydning?
Hvilken betydning har vandkvaliteten?​​ 
Har temperatur betydning for fremkomsten af frugtlegemer?​​ 

Næsten truet eller veltilpas?

Hvordan afgøre, om gul nøkketunge er i frem- eller tilbagegang?​​ 
Som frivillige kan vi fortsætte med at lede efter nye findesteder, og holde øje med dem vi kender.​​ 
De generelle trusler mod gul nøkketunge er de samme som for næringsfattige, våde naturtyper.​​ 
Mange af findestederne vil være beskyttet af fredninger, Natura 2000 og § 3 -regulering. Det gælder ikke nødvendigvis den fjerdedel, der er angivet som pilemose/-krat. Her ligger beskyttelsen i ejerens forståelse af de gamle pilekrats naturindhold (f.eks. ved Birkebæk og Skarrild). Tilgroning med pil er ikke nødvendigvis negativt for gul nøkketunge⁶. ​​ 

Gul nøkketunge er fundet med små og store bestande på en række næringsfattige, fugtige/våde vegetationstyper, lys- eller halvåbne og på substrater svarende til vegetationen. Samtidig kan arten vel anses for specialist som en af de få danske arter, der​​ gror i meget våde biotoper⁷.​​ 
Gul nøkketunge indgår ikke i​​ Danmarks Svampeatlas 2009-2013.​​ svampeatlas.dk omtaler​​ Bryoglossum gracile,​​ en​​ mere boreal, (tørt voksende?) art, der er tilknyttet diverse levende bladmosser, inklusive Paludella-væld og den meget nordlige​​ B. rehmii, der gror på mosser i nåleskov. Det oplyses desuden her, at gul nøkketunge ikke gror direkte på levende mosser.​​ 
Hvad er det hos gul nøkketunge, der knytter den til vand? Den ernærer sig som nedbryder uden af den grund at være ”levestedshopper”. Snarere knyttet til stabile forhold, dvs. en væsentlig grad af kontinuitet på voksestedet, således som vores genfund af gamle findesteder understøtter.​​ 
Gul nøkketunge er stadig en fåtallig art, hvor antal og kvalitet af dens voksesteder fortjener opmærksomhed.
Det vil være meget velkomment, om svampekyndige vil se på gul nøkketunge på landsplan, udnytte data fra Svampeatlas bedre og give forslag til, hvordan frivillige kan bidrage, når vi alligevel er derude -– og måske også hjælpe med svar på mere generelle spørgsmål om livet som gul nøkketunge.

Lille ny nøkketunge hvor det slimede lag der hæfter svampen til substratet ses. 23. februar 2016. (foto Hanne Petra Katballe )

Til alle, der har været med.

Denne opsamling af tal og​​ oplysninger om gul nøkketunge i Æ Skurrehat- området grunder sig på jeres mange timer, fund og oplevelser. Svampeatlas.dk og fugleognatur.dk har nu knyttet jeres navn til gul nøkketunge. Hjemmesidens turreferater og fotos har også navne med, desværre ikke​​ alle. Bestyrelsen har bakket op, Helmuth, Tage m.fl. som turdeltagere, Johnny der var med til at sætte det hele i gang sammen med Petra - ikke mindst som topscorer af indberettede fund, Tage og Jonna som har talt til mere end 2.000. Og Jonna igen, der som​​ den første i verden, har fulgt gul nøkketunge over otte uger fra de knappenålstynde til sidste henfald otte uger senere.  ​​​​ 
Jeg håber, I alle kan bekræfte, at gul nøkketunge er forårets guld for øjnene.​​ 

Inger M. Thamdrup

Januar 2022.

Forslag til eftersøgninger på registrerede og potentielle voksesteder

Fund år:​​ Årstal med​​ kursiv​​ er fra fugleognatur.dk. Øvrige er registreringer i Svampeatlas.
Fund fra fugleognatur.dk: Tjek databasen og find beliggenhed.​​ 

Tabel 5. Forslag til eftersøgninger.​​ 

Potentielle levesteder, forgæves eftersøgt 2015-2021

Tabel 6 er taget med, mest for at​​ efterlyse forslag til, hvordan vi opsamler viden om forgæves eftersøgninger af gul nøkketunge (se også tabel 2). Svampeatlas er vel ikke umiddelbart brugbar?

Tabel 6. Resultater af forgæves eftersøgninger 2015-2021.​​ 

Lidt litteratur om gul​​ nøkketunge

Den sparsomme litteratur om gul nøkketunge, vi har kunnet finde, omhandler helt overvejende taxonomi. Det er ikke så relevant for vores lille projekt; i dag anses Mitrula paludosa for at være den eneste art af slægten i Danmark.​​ Artiklerne rummer spredte oplysninger om gul nøkketunges økologi, men ingen systematisk dataopsamling eller målinger af diverse miljøfaktorer. Sig derfor til, hvis du falder over anden litteratur.

Fra artiklerne er nedenfor refereret enkelte afsnit, som​​ skønnes af interesse.

• Petersen, P.M. 1931. Nogle sjældne Svampe fra Bramminge-Egnen. Flora og Fauna 1931: 126-127.
  – Artsliste fra fund i årene 1920-27, herunder Mitrula paludosa i Størsbøl plantage; fundet er med i Svampeatlas.

• Eckblad, F.-E. 1963. Contributions to the Geoglossaceae of Norway.​​ Nytt Magasin for Botanikk  10: 137-158.
  – Væsentligst taxonomisk artikel. Summarisk oversigt over M. paludosas udbredelse i Norge, hvor arten har en svagt kystorienteret udbredelse og ikke forekommer over trægrænsen.

• Kankainen, E. 1969. On the structure, ecology and distribution of the species of Mitrula s.lat. (Ascomycetes, Geoglossaceae). Karstenia 9: 23-34
  – Fra afsnit om M. paludosa: Vokser i Finland fortrinsvis på rådnende blade af birk, men også fundet på blade af el og nåle og kviste af skovfyr og rødgran. Findes næsten uden undtagelse langs kilder/bække og moser, ofte i vandpytter, men altid med vandbevægelse (”In such places the oxygen conditions are good.”) Almindelig i Finland op til trægrænsen for birk. Kort over udbredelsen.

• Knudsen, H. 1975a. The genus Mitrula in Denmark.​​ Botanisk Tidsskrift​​ 69: 248-252.
  – Nøgle med beskrivelse af bl.a. M. paludosa. Det undersøgte materiale fra bl.a. 10 danske findesteder indgår i Svampeatlas.

• Redhead, S.A. 1977b. The genus Mitrula in North America.​​ Canadian Journal of Botany 55(3): 307-325.
  – Omfattende gennemgang og diskussion af Mitrula-slægtens historik og taxonomi inkl. nøgle og typebeskrivelse af M. paludosa med udbredelse i Europa og Japan. Habitat: I lavt vand på henfaldne nåle eller blade af lærk, gran, el, birk samt på Sphagnum-måtter, i mudder og andet uidentificeret organisk materiale.

• Benkert, D. 1983. Bemerkenswerte Ascomyceten der DDR VI. Die Weisssporige Geoglossaceen. Gleditschia 10: 141-171.
  – Der gives et overblik over kendetegn, forekomst og udbredelse for de i DDR fundne arter af Geoglossaceae. Afgrænsninger af familien og nogle slægter bliver diskuteret. En foreløbig nøgle til slægts- og artsniveau er tilføjet.
  Detaljerede oplysninger om forekomst af M. paludosa i DDR s. 162-163: Vokser altid på våde steder på diverse, sædvanligvis vanddækkede plantesubstrater som nåle og blade, kogler og rester af urteagtige planter. Foretrukne voksesteder er randen af kilder og bække i bjergområder, men også ved grøfter, små pytter, tørvegrave, våde ellesumpe, ofte mellem Sphagnum. Enig med Kaikanen (1969)​​ i at arten er knyttet til steder, hvor vandet veksler, men ikke nødvendigvis løber dvs. steder med god iltforsyning til vandet.

• Knudsen, H. & Vesterholt, J. 1989. Usædvanlige danske svampefund. – Svampe 20: 87.
  – De 10 nye fund (siden 4 ovenfor) af gul nøkketunge indgår i Svampeatlas. Artens udbredelse og habitatkrav (”Den synes altså at kræve næringsfattigt vand med en lav surhedsgrad (pH) for at trives.”) er kommenteret.

* “Foreningen til svampekundskabens fremme (2016*). Svampeatlas.dk ‒ database over danske svampefund, administreret af Frøslev, T., Heilmann-Clausen, J., Lange, C., Læssøe, T., Petersen, J.H., Søchting, U., Jeppesen, T.S., Vesterholt, J†. online www.svampeatlas.dk (10022020)