Stadig stenmorkler i Hoverdal Plantage

Mens jagten på de ægte morkler er i fuld gang længere østpå kan man stadig (10/5) se stenmorkler flere steder i Vestjylland. I Hoverdal Plantage er de nemmest at finde øst for Præstevej – langs vestsiden af Jakobsvej på de første ca. 30-40 m nordpå fra krydset med Tømmervej og på nordsiden af Tømmervej nær krydset.

Normalt ville det være nemmest at komme frem til stedet ad Tømmervej fra P-pladsen ved Præstevej midt i plantagen, men Tømmervej er stadig på lange strækninger spærret af væltede træer. Så det er nemmere at tage Midtvej eller Simmelkærvej længere nordpå og fortsætte til højre ad Jakobsvej.

Der er mange frugtlegemer, selv om en del er mærket af den lange tørkeperiode, og nogle er ved at nå det stadium, hvor de har størst interesse for skarnbasserne.

Benny Christensen

Stenmorkel bliver spist af skarnbasse, foto: Benny Christensen

Stenmorkel bliver spist af skarnbasse