Rørhatte og "Orm":

Når vi som svampesamlere (Mycofager) finder en Rørhat, har vi altid lært at skære en bid af stokken, for at se om den er angrebet af "Orm".

Er den det, skærer vi et lille stykke mere af og bliver ved, til der ikke længere er tegn på​​ "Orm". SÅ er resten OK og i kurven med den.

Ja ja, det er jo børnelærdom siger I måske.

MEN... Det er ikke helt korrekt:

Rørhatte familien opdeles traditionelt i tre slægter:

Boletus (de store kødfulde)

Leccinum (de skælstokkede)

Suillus (de slimede)

Suillus angribes kun sjældent af insekter.

Boletus har gennem 1000-vis af år, lært at leve sammen med en gruppe insekter, der lægger deres æg ved svampens basis. Efterhånden som svampen vokser, udvikles insektæggene til larver, der så kravler OP gennem stokken og spiser sig større og større. Derfor ser man også "Ormehullerne" blive større/bredere jo højere op i stokken man kommer.

Hvad betyder det for svampen? Stort set ingenting. Den spreder sine sporer og alt er vel.

Larverne lever videre i den nu døde svamp og forpupper sig. Næste år ligger de tæt på myceliet og kan som voksne flyve ud og parre sig, for derefter at lægge deres æg i de nye svampelegemer.

Leccinum har lige så længe, lært at leve sammen med en anden gruppe insekter. Disse venter til svampen er fuldt udvokset. Så flyver hunnen op under hatten og lægger sine æg i laget mellem rør og hatkød. Når æggene​​ klækkes,​​ bliver​​ de til larver, som så begynder at spise hatkødet. De spiser sig vej ind til stokken og kravler/spiser sig NED gennem stokken.

Senere forpupper de sig under den døde svamp (som Boletus insekterne).

Hvad betyder det for vi Mycofager (Svampespisere)?

"Skære skiver af testen" duer KUN med Boletus arterne.​​ 

Er det en Leccinum art (skælstokket), skal vi skære stokken igennem på langs og se om der er "Orm" eller æg i stokken eller hatten.

Jeg har gennem årene måttet dele "min"​​ skov med mange polakker. De samler alle Rørhatte uanset størrelse OG uanset hvor mange "Orm". De skærer dem i mindre stykker og tørrer dem. Så falder "Ormene"​​ ud, og det bløde kød bliver tørt og stift. De tørrede svampe holder sig fint i flere år, og hullerne efter Insektlarverne ses ikke i den færdige ret.

En gang blev jeg fortalt, at disse huller kunne indeholde giftigt slim. Ja ja, måske. Men ikke i så store mængde, at det vil kunne udgøre nogen trussel for mennesker.

En gang blev det også sagt og skrevet i "Svampe", at man ikke måtte spise mere end nogle få 100 g fra​​ Ager-Champignon gruppen hvert år, da de indeholdt det giftige stof Cadmium.

Jeg undersøgte det og det viste sig at man skulle spise 2 ton om året for at komme blot i nærheden af den kritiske grænse.

Det forlød også at Brunstokket rørhat indehold store mængder at radioaktive stoffer, og at man ikke skulle spise mange af dem.

Igen viste det sig, at man skulle spise tonsvis af dem, før det ville være farligt.

ALTSÅ: Lad være med at blive​​ skidebange/snotforvirrede. De fleste af den slags ting, kommer kun i aviserne, når det er Agurketider (Mangel på rigtige nyheder).

Herfra ønskes I alle en dejlig Svampesæson.

Knæk & Bræk - Buk & Pluk

Arne Jakobsen