Referat Generalforsamling 2024

Referat​​ Generalforsamling​​ 2024 den​​ 24. januar kl.19

Bundsbæk Møllegård, Bundsbækvej 25, 6900 Skjern

 

Der var​​ 7 fremmødte​​ ud af 130 foreningsmedlemmer.

Fra bestyrelsen​​ var der afbud fra Tina Larsen,​​ Pernille​​ Hansen og Carsten Mathiesen.

Kl. 18.30​​ blev der serveret​​ svampesuppe​​ kogt på kantareller​​ og Spiselig rørhat.

Hertil​​ var der​​ flutes,​​ og efter generalforsamlingen​​ sørgede​​ Tage​​ (TM)​​ for​​ kaffe og kage.

 

Inden generalforsamlingen​​ lavede Fjord et lille indlæg om​​ status i 2023​​ på de​​ 2 projekter: Klitsvampe​​ og Husby Klitplantage.​​ 

Husby​​ projektet forløber 2021-2026, men svampemæssigt er vi først kommet med sent i 2023. Fjord​​ forventer derfor, at​​ 2024​​ bliver et spændende år​​ registreringsmæssigt.​​ Se i øvrigt​​ status for Husby klitplantage​​ projektet​​ 2023 på hjemmesiden.

Klitsvampe​​ projektet gav ikke fund af nye arter i forhold til tidligere år.​​ Det skyldtes bl.a. den tørre​​ periode, der resulterede i meget få svampe i september, hvor​​ turene var planlagt.​​ Fjord overvejer at​​ gøre mere brug af ad hoc ture i fremtiden, da​​ klimaet ofte er uforudsigeligt. Se​​ status 2023​​ mht. Klitsvampefund​​ på hjemmesiden.

 

Referat ifølge dagsorden:

 

  • Valg af​​ dirigent og referenter.

Ove​​ Møberg blev valgt som dirigent.

Peer Høgsberg og Fjord Josephsen blev valgt​​ som referenter

 

  • Formandens beretning.

 

 

Svampeåret 2023 i Vestjylland

Våd vinter med lidt nattefrost i februar, hvorefter temperaturen igen kom i plus, så det var muligt at finde almindeligt forekommende vintersvampe, for mit vedkommende bl.a. Pibet Rørkølle i en lille kommunal bøgeplantning fra midten af halvfemserne. Arten blev der fundet første gang i november 2017, og den har været fremme med op til 250 frugtlegemer fra sidst i oktober til medio januar lige siden – almindelig, men der er da også lidt at kigge efter i vintertiden.

Ikke de store oplevelser på svampefronten med et lidt tørt forår og sommer, men juli bød på rekord-nedbør, med 230 mm i min private dogme-regnmåler. I august var der rigelig med nedbør til at svampene kunne trives, dog afbrudt af en tør periode i primo september, og oktobers meget store regnmængder gav ideelle betingelser for svampene til sidst i november.

Sæsonen for spisesvampe må betegnes som rigtig god med pænt med kantareller fra juli, flere i august, og det var stadig muligt at samle portioner af kantareller til ultimo oktober. Der meldes desuden om fint med Ametystkantareller fra den østlige del af området.

 

 

 

 

Spiselig rørhat/Karl Johan toppede tidligt og i store mængder allerede sidste halvdel af juli, og mange af rørhattene var uden angreb af larver. I en enkelt rapport nævnes det, at der på voksestederne i ædelgranplantager ser ud til at være en sammenhæng mellem Karl Johan og rød fluesvamp. Fra sidst i september og ind i oktober kom Brunstokket rørhat i plantagerne, og Engvokshat på overdrevs-arealer. Årets sene høst af Tragtkantarel og Almindelig Pigsvamp var rigtig god helt frem til efter 20. november, hvor vejret slog om.​​ 

​​ 

Klitsvampe​​ 

Undersøgelsen af forekomsten af svampe i klitterne langs Vestkysten lever videre med to ture i september, hvor der blev kigget på den hvide og den grå klit ved Søndervig og Nymindegab. Der var kun få arter i forhold til tidligere, men i den hvide klit fandt deltagerne Klit-mørkhat. I den grå klit var der flere arter af støvbolde, der i blandt den store Skællet støvbold, Blygrå bovist og Klit-bovist. Lille løghat er fast beboer i den sandede del af den grå klithede. Vokshattene kom først i november, og der var det Kegle-vokshat, der var dominerende.

 

Naturnationalpark Nørlund Plantage og Harrild Hede

Peer Høgsberg deltager i den rådgivende projektgruppe for Æ Skurrehat. Der har ikke været sager af væsentlig svampemæssig interesse i 2023, men det er vilkårene for at deltage, og der kan senere i forløbet komme emner, hvor det er vigtigt at præge arbejdet. Peer har afholdt tre ture i Naturnationalparkområdet, hvor der bl. a. er fundet Stødrørhat parasiterende på Brunporesvamp, som voksede på en stub af sitkagran. På turene sås også rust-korkpigsvamp og blålig korkpigsvamp på vejkanter i rødgranplantage, og den lillebitte nissenål på gamle svampefrugtlegemer.

 

Diplomprøve

Fjord Josephsen, Hanne Grethe Kirk, Peer Høgsberg, Pernille Hansen og Tina Larsen stillede op til diplomprøven i Århus, og alle bestod. Flot og stort til lykke – lokalafdelingen har brug for dem!

 

 

 

  • Behandling af indkomne​​ forslag.

Der er ikke modtaget​​ nogen forslag.

 

  • Fremlæggelse af det reviderede regnskab ved Tina Larsen.

Regnskabet​​ kunne ikke​​ fremlægges og godkendes, da​​ der ikke forelå et regnskab.

Der var enighed om, at dette ikke er​​ tilfredsstillende.​​ Fremlæggelse af regnskabet udskydes. Se​​ nærmere​​ under punktet eventuelt.

 

  • Budget for næste​​ års aktiviteter, evt. fremskrivning​​ ved TL.

Det var ikke muligt at lægge budget, da​​ der ikke forelå et regnskab.

 

 

 

  • Valg af bestyrelsesmedlemmer.

På valg​​ for 2 år er:​​ 

TM, DM, PH, TL

Alle 4​​ modtager genvalg.

Bestyrelsesmedlem​​ Charly Rise er udtrådt.

​​ 1. suppleant​​ Inger Thamdrup​​ vælges​​ for​​ 1 år​​ som bestyrelsesmedlem.

 

  • Valg af suppleanter​​ til bestyrelsen.

Inger Thamdrup​​ udtræder som 1. suppleant.

Carsten​​ Mathiesen​​ vælges som 1. suppleant.

Vi​​ mangler derfor en 2. suppleant.

 

  • Valg af revisor og revisorsuppleant.

Ove Møberg tager imod​​ genvalg som revisor.

Der vælges​​ ingen​​ revisorsuppleant.

 

  • Eventuelt.

  • Der indkaldes​​ snarest​​ til ekstraordinær generalforsamling den 29/2 kl. 19.

Her fremlægges og godkendes regnskabet, og der fremsættes​​ forslag til ændring af​​ vedtægterne.​​ TM kontakter hovedbestyrelsen.

  • I 2023 har vi aflyst 2 bestyrelsesmøder​​ pga. af manglende fremmøde. Det er der bred enighed om, ikke er​​ tilfredsstillende. Dette​​ sættes på dagsordenen​​ på bestyrelsesmødet den 29/2 kl.17.

  • Der​​ ønskes en diskussion på bestyrelsesmødet den 29/2​​ om, hvorledes vi​​ får​​ foreningsmedlemmer med på fremtidige generalforsamlinger.

  • Bo​​ Jonø​​ informerede om Holstebro​​ 750-års​​ jubilæum​​ og projektet​​ som​​ bl.a. arrangeres af​​ Naturstyrelsen​​ Vestjylland.​​ Æ Skurrehat ønsker​​ også​​ at deltage.

Projektbeskrivelsen​​ lægges op på vores hjemmeside.​​ 

Der gennemføres 2 arrangementer:​​ 

  • ​​ Husby Klitplantage den 1. juni kl. 8-13

  • Stråsø​​ den 24. august kl. 8-13.

Endeligt program​​ kommer​​ i marts​​ måned.

 

 

 

 

 

 

 

Tage Madsen/Formand