Kantareller

Her er en lille artikel om Kantareller:

Alm. Kantarel (Cantharellus cibarius)

Hvor store bliver Kantareller og hvorfor?
Det er min erfaring, at dette først og fremmest afhænger af jordens bonitet.
Er jorden meget fast, sammenkørt/trådt bliver hatdiameteren kun 1-10 mm.
I lidt løsere jord, bliver de større, men typisk med en max. hatdiameter på 3-4 cm.
I helt løs jord som f.eks. i grøfter og på stejle skrænter, kan de blive endog meget store.
For nyligt fandt jeg 500 g. i løs jord og hatdiameteren var større end 10 cm.
Jeg har fundet dem med hatdiameter større end 15 cm, men altså i meget løs jord.
Så hvis du udelukkende finder små Kantareller, skal du nok finde et sted hvor jorden har en anden bonitet.
Arne Jakobsen