Snart truer vinteren ikke længere og så er det atter Svampetid. Nogle af de bedste spisesvampe Morklerne (Morchella) finder man specielt i det tidlige forår. Der har altid hersket en hel del hemmeligheds-kræmmeri omkring hvor man kunne finde disse dyre, velsmagende svampe, men i de senere år har vi opdaget at Kegle-Morkel vokser op hvert år på rimeligt frisk-udlagt Flis af Nåletræ. Så bare se at komme ud i parker og haver venner. 🙂
De 3 mest kendte og almindelige danske Morkler er:
Spiselig morkel (Morchella esculenta)
Kegle-morkel (Morchella conica)
Hætte-morkel (Morchella semilibera)
Så kan I selv finde billeder af dem på nettet. Brug altid det videnskabelige navn ved billed-søgninger på nettet, det giver langt flere og bedre billeder.
Skal lige tilføje at ingen af Stenmorklerne (Gyromitra) er spiselige, ej heller Gyromitra esculenta. Esculenta betyder spiselig og arten står i mange svampebøger nævnt som Spiselig stenmorkel. Den har for nyligt ændret dansk navn til Ægte stenmorkel. Nogle steder har man ment at længere-varende tørring, nedsaltning og/eller kogning gør dem spiselige, men nyere undersøgelser har vist at de stadig indeholder giftstoffet Gyromitrin der er dødeligt giftig. Så lidt ligesom med Alm. Netbladhat, kan man måske sagtens tåle at spise nogle kilo af dem, men i længden kan man dø af dem. Så find dem, fotografer dem, indrapporter dem, lær dem at kende, MEN spis dem ikke!!!
Hilsen Arne Jakobsen