Æ Skurrehat - Svampeture forår 2023
Lokalafdeling i Vest- Midt og Sydjylland
Kontakt: Tage Madsen tlf. 23641406, mail tm@tbmail.dk
Hjemmeside:
Her kan du få de seneste nyheder og orientere dig om, hvad der sker i lokalafdelingen, bl.a. orientering om ad-hoc arrangerede ture.
Mailring:
Æ Skurrehat har en mailliste, hvor medlemmerne regelmæssigt bliver orienteret om ture og arrangementer i lokalafdelingens dækningsområde. Du kan melde dig til maillisten på hjemmesiden.
Maj - Morkeltur til Ulfborg Plantage – stenmorkler
Ad hoc tur som annonceres via hjemmesiden og nyhedsbrevet
De ægte og for de flestes vedkommende spiselige morkler kræver desværre for os vestjyder god muldjord, løvskov og kalk i jordbunden. Stenmorklerne vokser derimod fint i sandjord, således også i Vestjylland. Den morkel, vi kan opleve er ægte stenmorkel, som er dødeligt giftig, og vi kigger desuden efter andre af årstidens svampe.
Mødested: Ulfborg Falck Station, Industriarealet 1, 6990 Ulfborg, ved Torstedvej.
Tid 18.30 – ca. 20.00
Turleder: Fjord Josephsen, tlf. 6069 1957, mail: fjord@tim9.dk
Arrangør: svampeforeningen Æ Skurrehat
Lørdag den 19. august: På sommertur efter kantareller i Stråsø Plantage
Fra Råsted Kirke er der samlet kørsel til Gosmer Bro ved Blåbjergvej. Turen følger ”gul rute – Gosmerruten” fra Gosmer Bro hele vejen rundt, og tager i roligt tempo ca. 3 timer. Vi kommer gennem egekrat og rødgran plantage langs den uregulerede Lilleå og op til et af de højeste punkter, Lærkehøj, 69 moh., på Skovbjerg bakkeø. Der er mulighed for at finde spiselig mælkehat i egekrattet, og kantareller i ege- og rødgran bevoksninger. Måske finder vi en tidlig galde-rørhat og kigger på en vidunderlig vejkantflora som i 1950-erne.
Medbring svampekurv, kniv og børste og bærbar kaffe m.v.
Mødested: Råsted Kirkes p-plads, Råsted Kirkevej 18 B, 7570 Vemb.
Tid: 12.50 – ca. 16.00
Turleder: Peer Høgsberg, 23640265, peer.natur@gmail.com
Arrangør: Svampeforeningen Æ Skurrehat
Pris: gratis for medlemmer, øvrige kr. 50.