Gul nøkketunge-tur i Momhøje, 18. maj 2016.
Målet for turen var den østlige, lange kulsø, hvor Emil og jeg i 2015 fandt gul nøkketunge. I år fulgte vi (9 deltagere) igen – sådan ca. - den sydlige, røde rute. Her fandt vi ingen nøkketunger, hverken i de lavvandede, stillestående småsøer i de mindre brunkulsgrave eller langs afløbet fra en okkerbelastet sø lidt før rød rute svinger nordpå. Vi sprang dog ikke over hegnet for at kigge efter i en fugtig fenne med kæruld og lyng. Det må blive næste gang?
Til gengæld spredte vi os i en grundig eftersøgning langs syd- og østkanten af den østlige, lange kulsø. Her skal der tidligere have været nøkketunge. Igen: Ingen resultat.
Helt i nordenden af kulsøen fandt vi sammen, for nedenfor den stejle side af brunkulsgraven stod nøkketungerne, præcis så fint og talrigt som sidste år. Flere hundrede blev vi enige om.
Hvorfor så kun lige her, ude i og langs det lille, klare tilløb til kulsøen? Er det vigtigt for nøkketungen, at den som her kan stå uforstyrret i årtier i klart vand med lidt vandbevægelse, at den har tørvemos og gamle blade at vokse på og halvskygge? Skal vandet være surt, dog ikke for surt? Vi kender ikke surhedsgraden i vandløbet eller selve kulsøen, men nøkketungerne voksede kun i vandløbet, knap frem til dets udmunding i selve søen.
Med det vi havde set hidtil, var der ikke grund til at lede efter nøkketunge ved den vestlige, lange kulsø (jeg har nu alligevel været rundt dernede). Siderne på denne kulgrav fortsætter ned i vandet uden eller med kun en meget smal kant af bevoksning, og søen har ikke til- eller afløb.
Madpakken trak efterhånden også lidt.
Vejret var med os på denne fyraftens- og forårstur. Der blev snakket og udvekslet synspunkter og oplevelser mellem deltagerne om svampe og natur. De fleste af os kendte området, men kun en enkelt havde samlet spisesvampe i Momhøje. Så her kommer en lille bonus-info: Momhøje er et fint sted for pigsvampe til efteråret!
Ref.: Inger Thamdrup