Forfatterarkiv: Fjord Josephsen

Forårsprogram 2019

Torsdag den 2. maj: Morkeltur til Ulfborg plantage – stenmorkler
De ægte og for de flestes vedkommende spiselige morkler kræver desværre for os vestjyder en god muldjord, løvskov og masser af kalk. Stenmorklerne derimod vokser fint på sandet jord, og således også i Vestjylland. I disse år sker der en del ændringer både i artsnavnene, men også nye slægter oprettes.
Den morkel vi forhåbentlig kan opleve, er ægte stenmorkel (gyromitra esculenta). Den er dødelig giftig i rå tilstand, men utrolig smuk.
Tag bare kurven med alligevel, for vi finder nok andre forårssvampe på turen.
Husk en termokande kaffe /te.
Mødested: Ulfborg Falck station, Industriarealet 1, 6990 Ulfborg, ved Torstedvej.
Tid: 18.30 – 20.00
Turleder: Fjord Josephsen, tlf. 60691957, mail fjord@tim9.dk
Arrangør: Svampeforeningen, Æ Skurrehat.
Pris: gratis for medlemmer af foreningerne, øvrige kr. 50.

Lørdag den 11. maj: Eftersøgning af gul nøkketunge i Hjøllund Mose ved Arnborg
Hjøllund mose ligger på kanten af Skovbjerg Bakkeø lidt nordvest for Arnborg. I det fredede areal er der gamle tørveskær, fugtig hede og småbække der afvander mosen til Hjøllund Bæk. På flere måder et oplagt sted for gul nøkketunge. Kan vi føje nøkketungen til listen over interessante arter i mosen? Eftersøgningen kan evt. udvides til arealer lange Rind Å nord for Arnborg. Husk gummistøvler!
Mødested: Kør mod vest ud af Arnborg (7400) ad Skjernvej. I udkanten af byen drejer du til højre ad Hjøllundvej. Efter ca. 1 km igen til højre ad Gottenborgvej. Kør ca. 2 km. Drej til venstre ind ad markvej, når du ser Æ Skurrehats svampeskilt, der viser ind til en lille P-plads.
Tid: 13.00 – ca.15.30
Turleder: Inger Thamdrup, 24525718, inger@mosesthamdrup.dk
Arrangør: Svampeforeningen Æ Skurrehat
Pris: gratis for medlemmer af foreningerne, øvrige kr. 50.

Lørdag den 13. juli: Tur i Stråsø Plantage – efter Kantareller og ulve???
Turen følger den afmærkede gule Gosmerrute (ca. 6 km) rundt i den store Stråsø Plantage, syd for Lilleåen. Under vejs kommer deltagerne til at gå langs det rene hedevandløb Lilleåen, forbi enge og en rest af et vestjysk egekrat, og gennem nåletræsplantage (fra 1891). Vi kommer forbi en gammel studefold på vej op til Ulfborg sogns højeste punkt, bronzealderhøjen Lærkehøj. Under vejs ser vi om kantarellerne er fremme. Vi er i ulveland, men der gives hverken ulve- eller kantarelgaranti. Find turfolder på www.nst.dk og søg Stråsø Plantage
Medbring svampekurv, kniv og børste og bærbar kaffe m.v.
Mødested: P-pladsen ved Råstedvej hvor vejen krydses af Blåbjergvej – øst for Råsted, som ligger ved A16 mellem Holstebro og Ulfborg.
Tid: 13.00 – ca. 16.00
Turleder: Peer Høgsberg (gammel ulfborgbo), 23640265, peer.natur@gmail.com
Arrangør: Svampeforeningen Æ Skurrehat og Danmarks Naturfredningsforening
Pris: gratis for medlemmer af foreningerne, øvrige kr. 50.

Generalforsamling 2019

Generalforsamling i Æ Skurrehat den 23/1 2019

1. Valg af dirigent og stemmetællere
Dirigent: Inger Thamdrup
Stemmetællere: Ingen
Antal fremmødte medlemmer 14.
Referenter: Peer Høgsberg og Fjord Josephsen
2. Formandens beretning v/ Tage Madsen
Formandens beretning fra generalforsamlingen kan læses i Svampe nr. 79 i 2019.
Foreningen har pt. 170 husstande – det vil sige fra 170 – 190 medlemmer.
Helmuth har hvervet 27 nye medlemmer i 2018.
Medlemmer skal i tale ved vore generalforsamlinger. Dette er vigtigt, da vi ellers bliver en egenrådig bestyrelse.
Bestyrelsen har besluttet ikke at deltage i økologisk høstmarked i 2019.
2018 var et tørt år. Først fra august da regnen kom startede svampesæsonen. Derfor blev sæsonen kort men intensiv. De fleste glemmer dog desværre at vinteren også kan byde på mange svampe oplevelser.
Æ Skurrehat vil i 2019 prøve at undersøge Skjern Å – området for artsrige naturområder, f.eks. Råddensig Kær som bidrag til en kommende Nationalpark i området.
Projekter i 2018:
Gul Nøkketunge
Arten er gullistet og er blevet fundet i flere uforstyrrede områder. Vi erfarede at den er væk på Lønborg Hede. Dette projekt mener jeg skal fortsætte fremover, da dette giver en historik, der vil være interessant både lokalt og på landsplan.
Slægten pigsvampe:
Benny Christensen har kørt dette projekt for rødlistede arter i omkring 10 år i Stråsø Plantage og Hoverdal.
Grøn følgegruppe for en mulig Nationalpark i Skjern Å området:
Bestyrelsen har valgt Inger Thamdrup og Fjord Josephsen som repræsentanter i gruppen.
Gruppen består af 19 foreninger og har et månedligt møde.
Ringkøbing-Skjern kommune har nedsat et nationalparkudvalg, og på følgegrupperne deltager der 2 medlemmer fra udvalget.
Følgegruppen holder møde 1 uge før udvalgsmødet og dagsordenen er en gennemgang af dagsordenen for udvalgets kommende møde.
Der har været et fællesmøde for udvalg og følgegruppe, hvor visioner for en kommende Nationalpark er blevet diskuteret.
Vision og navn på kommende Nationalpark vedtages på et fællesmøde ultimo januar 2019.
Hjemmeside og nyhedsbreve
Hjemmesiden har fået ny administrator i starten af 2018. Fjord Josephsen har afløst Anna Andersen.
Fjord har overtaget foreningens PC fra Hanne Petra.
Der er blevet taget hånd om foreningens mailadresse info@svampeivestjylland.dk som kan tilgås via hjemmesiden. Indkomne mails besvares nu af rette vedkommende.
Der er afholdt flere bestyrelsesmøder omkring fremtidig opbygning af hjemmesiden.
Hjemmesiden vil få:
– en ny logisk opbygget menulinje.
– et databaseprogram med foto af arter
– et nyt mere brugervenligt kalenderprogram
– et månedens foto på hjemmesidens forside.
Der er oprettet en kontaktformular, hvor det er muligt at tilmelde sig til foreningens nyhedsbreve.
Fremover vil vi sende referater ud fra Grøn følgegruppes møder som nyhedsbreve til alle medlemmer af Æ Skurrehat, der ønsker det og håber dermed at få respons, som kan gives via vores hjemmeside svampeivestjylland.dk
Hjemmesideansvarlig og kasserer skal have stor ros for deres indsats.
Formandens beretning blev godkendt med applaus.
3. Fremlæggelse af regnskab v/Tina Larsen
Den nye persondatalov og nye foreningsregler har voldt en del problemer i den første halvdel af året.
Regnskabet vedlagt som link på hjemmesidens forside.
Kassererens beretning blev godkendt med applaus.
4. Behandling af indkomne forslag
Ingen.
5. Budget for næste års aktiviteter
Vi har modtaget forslag om indkøb af flere bannere med rød fluesvamp som motiv.
Prisen er 1000 kr. pr stk. Forslaget behandles på næstkommende bestyrelsesmøde.
Årligt abonnement til hjemmesiden på ca. 400 kr.
Indkøb af apps til hjemmeside ca. 500 kr.
Bestyrelsen arbejder på en tur til Skarrildhus, hvor stedets kok på restaurant Signatur vil lave
svamperetter af deltagernes fund. Pris endnu ikke aftalt.
6. Valg af fire bestyrelsesmedlemmer for to år
Genvalg af Jonna Kabel Larsen, Charly Rise og Helmuth Andresen
Nyvalg af Pernille Hansen
7. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter for to år
Genvalg af Fjord Josephsen
Ingen 2. suppleant valgt.
8. Valg af en revisor og en revisorsuppleant, begge for et år
Revisor: Genvalg af Ove Møberg
Revisorsuppleant: Inger Thamdrup
9. Eventuelt

intet.

Tørrede Svampe

Når vi som svampesamlere af og til finder flere svampe, end vi lige kan spise samme dag eller weekend, må vi gemme dem til senere brug. Det kan vi gøre på forskellig vis. Jeg foretrækker at tørre dem. Jeg har købt en frugt/svampe-tørremaskine der dækker mit personlige behov. Det er vigtigt at svampene bliver tørret ordentligt, altså tilstrækkeligt. Der må ikke være vand i dem efter tørringen. De skal føles som kartoffelchips, knække med en tydelig knæk-lyd og kunne pulveriseres til mel i en alm. køkken maskine. For nyligt købte jeg 2 glas tørrede Karl Johan’er på nettet. Da jeg fik dem hjem, var de bløde og var altså ikke ordentligt tørre. Hvad gør man så? Op i en ovnbakke med bagepapir i bunden.
Indstil ovnen til Varmluft på 40-50 grader og sørg for åben ovnluge/dør. Check dem en gang imellem, der kan gå mange timer. Endelig ikke for høj temperatur, så bliver de stegte og tager farve. Har du ikke en tørremaskine, kan du bruge din varmluftovn til at tørre dine svampe i. Metoden vil være beskrevet i ovnens brugs-vejledning. Knæk og Bræk
Arne Jakobsen

Tåge-Tragthat. Spiselig eller?

Tåge-Tragthat (Clitocybe nebularis) er en vidt udbredt og meget almindeligt forekommende svamp i Løv- og nåleskove, ældre haver, parker og hegn. Den er Saprotrof, hvilket betyder at den lever af at nedbryde organiske stoffer og altså ikke er en mykorrhizassvamp. Disse lever i symbiose (samliv) med planter og såvel planten som svampen har glæde af samlivet. Selv om det kan være svært at se noget positivt ved svampe der kun nedbryder, har Saprofytterne en meget vigtig rolle i naturen. Sammen med Bakterier sørger de nemlig for at dødt materiale bliver omsat og kan genopstå som nyt liv. Uden Saprofytter og Bakterier ville Danmark være dækket af et Kilometer tykt lag at dødt plantemateriale.
Nå, nu til det der med Spiselig eller ej.
Det har vist sig at ca. 25% af Danmarks befolkning er allergisk overfor nogle stoffer i Tåge-Tragthat. Vi ved ikke hvilke. Svampen er ikke direkte giftig, men de der ikke tåler den, får allergiske reaktioner som: Mavepine, opkastninger og diarre. Jeg prøvede med ét enkelt eksemplar og jeg tålte den. Min læremester Ulla  Nørskov tålte den også. Hun syntes godt om smagen, jeg syntes den smagte ad H til. 😉 Når vi var på ture sammen (med hvert sit hold), fik hun alle Tågerne. Jeg fik til gengæld alle Tragterne (Tragt-kantareller). Tåge-Tragthattene hører til Ridderhatte-ordenen og det er sjovt nok sådan med dem at de, smagsmæssigt virkeligt kan skille vandene. Jeg kender flere familier, der elsker Violet hekseringshat (Lepista Nuda). Jeg synes de lugter og smager ulækkert parfumeret. Men sådan er smag og behag så forskellig. Så har I mod på det, så prøvesmag Tåge-Tragthat. Der er ca. 75% chance for at I vil kunne tåle den. 0% chance for at dø af den og vel ca. 50% chance for at I ville bryde jer om smagen. MEN tåler I den, OG kan I lide smagen, har I en nem , givtig svamp på menuen fremover.

Kantareller og Bævere på Klosterheden 11/7 2018

Kantareller og bævere i Klosterhede Plantage – uden kantareller den 11/7 2018

Æ Skurrehats formål med at afholde turen ”Kantareller og bævere i Klosterhede Plantage ” var dels at dække området mellem Lemvig, Holstebro og Vemb i Vestjylland og dels at besøge den normalt roste kantarellokalitet, den meget store Klosterhede Plantage mellem Lemvig og Holstebro, og dels at minde medlemmer om at kantarelsæsonen den 11. juli 2018 allerede kunne være godt i gang. I 2017 startede den allerede i juni.

 

Bævergnav på stamme i Klosterheden

Det gjorde kantarelsæsonen bestemt ikke i juli 2018. Der blev ikke fundet én eneste kantarel, hvilket dog ikke var overraskende for nogen af deltagerne. Hvor DMI´s tørkeindeks i 2017 var grøn og saftig og i feltet 0 -1 på tørkeskalaen (Ingen risiko for tørke), så var DMI´s melding vedrørende tørkeindeks den 11 juli 2018 ildevarslende højrød og i feltet 10 på tørkeskalaen (Høj risiko for tørke). Det var slet, slet ikke svampevejr. Et tjek af DMI´s tørkeindeks (https://www.dmi.dk/vejr/maalinger/toerkeindeks/ kan være nyttig, når man spontant planlægger en svampetur et sted i Danmark.

Hvad der var overraskende var måske at der mødte hele 12 deltagere op til turen, på trods af tørken, herunder Peer (Turleder), Dina og Helmuth fra bestyrelsen.

Vi mødtes ved P-pladsen ved Møllesøen ved Gl. Landevej og gik sammen en tur vest for åen fra P-pladsen og ned ad Ørsvej, forbi bålpladsen ved Ørsvej med den fantastisk udsigt (Afbrændingsforbud!) og derfra ned og ud i blomsterengen langs en trampesti ved åen mod syd ned til broen ved Øvejen. Derfra gik vi tilbage af Øvejen og tilbage i en 8-talsvandring ind til en sti i skovkanten vest for åen, som gik tilbage til bålpladsen (Afbrændingsforbud!) og tilbage på en kort trampesti øst for åen, hvor vi så bævergnavede stammer og en helt frisk bæverveksel fra åen og ud i engen, med tydelige bæverfodspor i mudder ved åen (Svømmehud på bagpoterne helt ud til kløerne).

Vi kikkede på og talte naturligvis om meget andet end svampe, især træer, græsser og blomstrende urter, og fik i det hele taget en fin naturtur ud af det i den solede sommeraften; men naturligvis med ganske få svampefund.

 

Slørhat sp.
 

Fungalisten blev kort og overkommelig
(De enkelte svampearters fundne frugtlegemer kunne tælles)
1. Slørhat, sp. Ét frugtlegeme af en indtørret ubestembar slørhat
2. Rørhat, sp. Èt frugtlegeme, formentlig skønfodet rørhat, næsten helt overvokset med hvidgul rørhatteskimmel
3. Birkeskørhat. Èt frugtlegeme af en meget sneglegnavet; men absolut bestembar birkeskørhat
4. Mos-hjelmhat. To frugtlegemer, spinkle, i tørvemos under birk
5. Sortfiltet viftesvamp. To ret indtørrede; men absolut bestembare frugtlegemer.
6. Kugleknoldet fluesvamp. Tre eksemplarer, noget indtørrede, under bøg. Fra to mycelier.
7. Kantarel-vokshat To fine friske frugtlegemer i spagnum i kanten af mose med rundbladet soldug (Jeg er ikke helt sikker på bestemmelsen, det skete først dagen efter). Hvis bestemmelsen er rigtig var disse to vist de nærmeste vi kom kantarel på turen.
8. Hjelmhat? Ikke bestemt.
9. Birkeporesvamp. På birk. Gammelt frugtlegemer fra 2017 – eller tidligere.
10. Tøndersvamp . På birk. Frugtlegemer fra 2017; men stadig aktive
11. Flad lakporesvamp. To flotte, veldviklede lysebrune frugtlegemer på træstamme i Flynder Å
12. Broget læderporesvamp. På knækket stamme. Mange indtørrede frugtlegemer fra 2017.

 

Flad lakporesvamp på stamme i Flynder Å.

Længst ude ved broen over åen på Øvejen fik deltagerne en brunrød revlingsnaps (Swotbær-snaps) og til kørende og afholdende var der tilbud et glas non-alkoholisk aroniasaft. Nogle af os sluttede turen og aftenen ved borde-bænkesættet ved Møllesøen med Dinas kaffe, boller og lækre horn – og i hyggeligt selskab.

Peer Høgsberg 12. juli 2018

Mere om Stenmorkler.

Der findes flere arter af Stenmorkler, den bedst kendte er nok Gyromitra esculenta (Spiselig stenmorkel). Det var da også denne, der blev fundet på foreningens forårstur og som er så smukt afbilledet i en nærværende artikel. Historien bag svampens navn er imidlertid ikke helt så smuk!
I mange år troede man at svampe der lignede hinanden også havde samme kvaliteter. Vi ved i dag at dette ingenlunde er tilfældet. Stenmorklerne ligner de ægte morkler og derfor fik de navnet. Morkler tilhører slægten Morchella mens stenmorkler tilhører slægten Gyromitra.
Stenmorklerne indeholder et giftstof der hedder Gyromitrin og spiser man dem rå, er de meget giftige. Grunden til at man alligevel har givet dem artsnavnet Spiselig er: Man mente de blev spiselige efter lang tids tørring/kogning og/eller nedsaltning. I dag ved vi at de stadig har et højt indhold af Gyromitrin selv efter lang tids behandling. Foreningen kan derfor ikke anbefale nogen at forsøge sig med nogen som helst form for spiseforsøg med nogen af Gyromitra-arterne. Søg dem, find dem, nyd synet at disse ret sjældne forårssvampe sammen med andre gode “Svampe-tosser”. Sådanne velbrugte timer kommer sjældent dårligt tilbage. 😉
P.S.: Ved Svampeforeningens seneste revision af danske svampenavne fik Gyromitra esculenta nyt navn: Ægte stenmorkel. MEN artsnavnet “esculenta” betyder altså Spiselig. 😉

Lidt om Trøfler

Med denne meget tørre, såvel forsommer som sommer, er der ikke meget der tyder på at vi overhovedet kan finde spisesvampe i år. Jeg vil sige at der skal mirakler til for at finde dem i større mængder. Men det skal ikke afholde mig fra at skrive lidt om svampe. 😉

Trøfler er verdens dyreste svampe; nogle synes også de er de mest velsmagende. Men der er forskel på Trøfler: De tilhører forskellige slægter og familier. De ægte Trøfler tilhører slægten Tuber. Den dyreste er “Den hvide Piemonteser”. Den findes kun i området omkring Piemonte i Italien. Den næstdyreste er “Den sorte Perigord” fra Frankrig. De har begge en meget kraftig duft og smag. I Danmark findes der også Trøfler fra slægten Tuber men de indsamles eller dyrkes ikke kommercielt. For et par år siden åbnede et par Kokke en restaurant med Trøfler som tema. Den gik fint et stykke tid, formentligt fordi kokkene var gode til at lave mad. MEN deres retter smagte altså ikke en skid af trøfler. Én af mine venner kom forbi og fandt ud af at de “trøfler” de brugte var “Gul skægtrøffel”. Det er IKKE en Tuber. Den er nærmere i familie med Rørhatte, er ikke giftig men er altså også uden smag.

For nogle år siden gav jeg chef-kokken på A Hereford Beefstow ½ kg af dem og han checkede dem. Resultat: Lige meget hvad han gjorde med dem, var de totalt ubrugelige og uden nogen egensmag. Trøffel-Restauranten ér lukket idag 😉

Morale: Hvad svampe angår, må I aldrig stole på Kokke, uanset hvor mange gange de har været i/på TV. De fleste kokke steger kun Kantareller i meget kort tid for at bevare den smukke gule farve: MEN Kantareller er giftige i rå tilstand og SKAL gennemsteges for at fjerne giftstofferne. I øvrigt er Kantareller svært fordøjelige. Lang tids stegning bryder de lange celler ned og gør dem mere letfordøjelige.

HUSK: Som hovedregel må man ikke spise Rå svampe.

JEG MÅ! For jeg er ekspert og kender arterne, deres spiselighed og hvordan de skal tilberedes. 😉

P.S.: Jægere der ofte tager på jagtrejser til Polen får tilbudt mange slags svamperetter. Mange af disse indeholder Mælkehatte der er fyldt med kræftfremkaldende stoffer. I Polen ser man ikke så meget på arterne og deres individuelle kvaliteter eller mangel på samme; man siger: Det er en mælkehat, så den er god nok efter nedsaltning, kogning eller stegning. MEN nogle arter af Mælkehat er altså kræftfremkaldende. Kantareller er også hyppigt på menuen og ligesom danske kokke synes de polske også vældig godt om at servere ½-tilberedte kantareller. Nogle danske jægere er blevet overfølsomme overfor Kantareller og bliver meget syge af blot nogle få stykker i en ret. SÅ PAS PÅ derude.
I er altid velkomne til at sende kommentarer og spørgsmål til min mail-adresse: Svamp@Kundemail.dk Jeg bestræber mig på at besvare alle indkomne mails inden for et døgn. Haw en fortsat god sommer. Knæk og Bræk. 😉

Giftige fluesvampe i Herning.

For nogle år siden chokerede en naturvejleder ved at fortælle, at der voksede Panter-fluesvamp (Amanita pantherina) ved en skole i Herning. Såvel Lokalradio som Lokal-aviser åd historien råt. Naturvejlederen var jo kendt og respekteret OG det var en “GOD” historie.
Jeg tog ned på skolen dagen efter og gennemsøgte hele skolens område for svampe. Ingen pantherina men masser af excelsa 😉
Amanita excelsa (Høj fluesvamp) KAN af ukyndige nemt forveksles med Amanita pantherina (Panter-fluesvamp) idet de, for det utrænede øje ligner hinanden meget. Den bedste skillekarakter er at Panteren har glat ring mens Høj har stribet ring ligesom Rødmende.
Jeg kontaktede skolens ledelse og beroligede dem med at der ikke fandtes NOGEN giftige svampe på skolens område. Høj fluesvamp er nemlig lige så spiselig som Rødmende fluesvamp omend vi ikke anbefaler den; netop på grund af dens lighed med Panteren.
Så lær jeres Amanita folkens. Hilsen Arne Jakobsen

Giftige fluesvampe

Én af de første slægter jeg lærte at kende var Fluesvampene (Amanita). Alle dødsfald i Danmark p.g.a. indtagelse af svampe i de seneste 50 år skyldtes denne slægt og kendte man den, var man kommet langt. Jeg har senere bragt denne viden/gode råd videre. Her i marts 2018 er BioNyt udkommet med deres nr. 168 med titlen “Giftige fluesvampe”.
Ingen kan vide eller lære nok om denne slægt og dette store blad/nummer indeholder såvel videnskabelig viden af nyeste slags som artikler om forgiftninger, dødsfald og dyrkning af spiselige fluesvampe. Se og evt. køb her: www.bionyt.dk/168
Hilsen og Knæk & Bræk

Arne Jakobsen