Månedsarkiv: august 2018

Tåge-Tragthat. Spiselig eller?

Tåge-Tragthat (Clitocybe nebularis) er en vidt udbredt og meget almindeligt forekommende svamp i Løv- og nåleskove, ældre haver, parker og hegn. Den er Saprotrof, hvilket betyder at den lever af at nedbryde organiske stoffer og altså ikke er en mykorrhizassvamp. Disse lever i symbiose (samliv) med planter og såvel planten som svampen har glæde af samlivet. Selv om det kan være svært at se noget positivt ved svampe der kun nedbryder, har Saprofytterne en meget vigtig rolle i naturen. Sammen med Bakterier sørger de nemlig for at dødt materiale bliver omsat og kan genopstå som nyt liv. Uden Saprofytter og Bakterier ville Danmark være dækket af et Kilometer tykt lag at dødt plantemateriale.
Nå, nu til det der med Spiselig eller ej.
Det har vist sig at ca. 25% af Danmarks befolkning er allergisk overfor nogle stoffer i Tåge-Tragthat. Vi ved ikke hvilke. Svampen er ikke direkte giftig, men de der ikke tåler den, får allergiske reaktioner som: Mavepine, opkastninger og diarre. Jeg prøvede med ét enkelt eksemplar og jeg tålte den. Min læremester Ulla  Nørskov tålte den også. Hun syntes godt om smagen, jeg syntes den smagte ad H til. 😉 Når vi var på ture sammen (med hvert sit hold), fik hun alle Tågerne. Jeg fik til gengæld alle Tragterne (Tragt-kantareller). Tåge-Tragthattene hører til Ridderhatte-ordenen og det er sjovt nok sådan med dem at de, smagsmæssigt virkeligt kan skille vandene. Jeg kender flere familier, der elsker Violet hekseringshat (Lepista Nuda). Jeg synes de lugter og smager ulækkert parfumeret. Men sådan er smag og behag så forskellig. Så har I mod på det, så prøvesmag Tåge-Tragthat. Der er ca. 75% chance for at I vil kunne tåle den. 0% chance for at dø af den og vel ca. 50% chance for at I ville bryde jer om smagen. MEN tåler I den, OG kan I lide smagen, har I en nem , givtig svamp på menuen fremover.

Kantareller og Bævere på Klosterheden 11/7 2018

Kantareller og bævere i Klosterhede Plantage – uden kantareller den 11/7 2018

Æ Skurrehats formål med at afholde turen ”Kantareller og bævere i Klosterhede Plantage ” var dels at dække området mellem Lemvig, Holstebro og Vemb i Vestjylland og dels at besøge den normalt roste kantarellokalitet, den meget store Klosterhede Plantage mellem Lemvig og Holstebro, og dels at minde medlemmer om at kantarelsæsonen den 11. juli 2018 allerede kunne være godt i gang. I 2017 startede den allerede i juni.

 

Bævergnav på stamme i Klosterheden

Det gjorde kantarelsæsonen bestemt ikke i juli 2018. Der blev ikke fundet én eneste kantarel, hvilket dog ikke var overraskende for nogen af deltagerne. Hvor DMI´s tørkeindeks i 2017 var grøn og saftig og i feltet 0 -1 på tørkeskalaen (Ingen risiko for tørke), så var DMI´s melding vedrørende tørkeindeks den 11 juli 2018 ildevarslende højrød og i feltet 10 på tørkeskalaen (Høj risiko for tørke). Det var slet, slet ikke svampevejr. Et tjek af DMI´s tørkeindeks (https://www.dmi.dk/vejr/maalinger/toerkeindeks/ kan være nyttig, når man spontant planlægger en svampetur et sted i Danmark.

Hvad der var overraskende var måske at der mødte hele 12 deltagere op til turen, på trods af tørken, herunder Peer (Turleder), Dina og Helmuth fra bestyrelsen.

Vi mødtes ved P-pladsen ved Møllesøen ved Gl. Landevej og gik sammen en tur vest for åen fra P-pladsen og ned ad Ørsvej, forbi bålpladsen ved Ørsvej med den fantastisk udsigt (Afbrændingsforbud!) og derfra ned og ud i blomsterengen langs en trampesti ved åen mod syd ned til broen ved Øvejen. Derfra gik vi tilbage af Øvejen og tilbage i en 8-talsvandring ind til en sti i skovkanten vest for åen, som gik tilbage til bålpladsen (Afbrændingsforbud!) og tilbage på en kort trampesti øst for åen, hvor vi så bævergnavede stammer og en helt frisk bæverveksel fra åen og ud i engen, med tydelige bæverfodspor i mudder ved åen (Svømmehud på bagpoterne helt ud til kløerne).

Vi kikkede på og talte naturligvis om meget andet end svampe, især træer, græsser og blomstrende urter, og fik i det hele taget en fin naturtur ud af det i den solede sommeraften; men naturligvis med ganske få svampefund.

 

Slørhat sp.
 

Fungalisten blev kort og overkommelig
(De enkelte svampearters fundne frugtlegemer kunne tælles)
1. Slørhat, sp. Ét frugtlegeme af en indtørret ubestembar slørhat
2. Rørhat, sp. Èt frugtlegeme, formentlig skønfodet rørhat, næsten helt overvokset med hvidgul rørhatteskimmel
3. Birkeskørhat. Èt frugtlegeme af en meget sneglegnavet; men absolut bestembar birkeskørhat
4. Mos-hjelmhat. To frugtlegemer, spinkle, i tørvemos under birk
5. Sortfiltet viftesvamp. To ret indtørrede; men absolut bestembare frugtlegemer.
6. Kugleknoldet fluesvamp. Tre eksemplarer, noget indtørrede, under bøg. Fra to mycelier.
7. Kantarel-vokshat To fine friske frugtlegemer i spagnum i kanten af mose med rundbladet soldug (Jeg er ikke helt sikker på bestemmelsen, det skete først dagen efter). Hvis bestemmelsen er rigtig var disse to vist de nærmeste vi kom kantarel på turen.
8. Hjelmhat? Ikke bestemt.
9. Birkeporesvamp. På birk. Gammelt frugtlegemer fra 2017 – eller tidligere.
10. Tøndersvamp . På birk. Frugtlegemer fra 2017; men stadig aktive
11. Flad lakporesvamp. To flotte, veldviklede lysebrune frugtlegemer på træstamme i Flynder Å
12. Broget læderporesvamp. På knækket stamme. Mange indtørrede frugtlegemer fra 2017.

 

Flad lakporesvamp på stamme i Flynder Å.

Længst ude ved broen over åen på Øvejen fik deltagerne en brunrød revlingsnaps (Swotbær-snaps) og til kørende og afholdende var der tilbud et glas non-alkoholisk aroniasaft. Nogle af os sluttede turen og aftenen ved borde-bænkesættet ved Møllesøen med Dinas kaffe, boller og lækre horn – og i hyggeligt selskab.

Peer Høgsberg 12. juli 2018