Månedsarkiv: marts 2017

SVAMPEFOREDRAG i Herning

P1090431P1070240Foredrag om svampe

Det er en stor fornøjelse for Æ Skurrehat at kunne invitere til foredragsaften med mykologen (svampeforskeren) Thomas Læssøe.

Thomas vil holde foredrag om, hvad forskerne har fået ud af alle de data, der er kommet ud af projekt et BioWide. Han vil tage udgangspunkt i de vestjyske BioWide-klynger (felter)

P1090413 - Kopi

Siden vil han fortælle om de mange fremmedartede og eksotiske steder han har rejst for at studere svampe i samarbejde med lokale forskere.

Thomas Læssøe er født i 1958 i Løgstør. Han er uddannet biolog med speciale i mykologi ved Århus Universitet i 1987, og fik sin Ph.d.-grad i mykologi ved Københavns Universitet i 1992.

Fra 1989-1994 var han ansat ved Royal Botanic Gardens, Kew, England.

Fra 1994-2010 arbejdede han som lektor ved Københavns Universitet.

Fra 2009-2014 var han en af hovedkræfterne bag Danmarks Svampeatlas, der havde til formål at kortlægge udbredelsen af Danmarks svampe.

Fra 2014-2015 var han svampeeksperten ved BIOWIDE-projektet, hvor man undersøgte biodiversiteten i 130 udvalgte, 40 x 40 m kvadrater spredt over hele landet. Andre biologer undersøgte mosser, laver, insekter, flora m.m. i felterne, ligesom at amatører kunne indtaste fund i databasen ’Fugle og Natur’.

Desuden har Thomas haft mange mindre projekter med at kortlægge svampe for kommuner – f.eks. vokshatte på Skamlingsbanken i Kolding Kommune og svampene på Horreby Lyng på Falster.

Han har desuden haft flere jobs med at undersøge svampelivet på forskellige steder i Norge.

Endelig har Thomas arbejdet med svampe i felten utallige steder i verden: Sri Lanka, Grønland, Ecuador, Polen, Brasilien, Malaysia, Thailand, Bhutan, Frankrig, England, Spanien, Sverige og Laos.

Thomas har skrevet flere bøger om svampe, både fagbøger og mere populære bøger om svampebestemmelse og om svampegastronomi.

Sidste skud fra ”myceliet” er en bog om Nordeuropas huesvampe: The genus Mycena s.l. som Thomas har skrevet sammen med Arne Aronsen fra Norge.

Thomas har sammen med Jens H. Petersen udarbejdet MYCOKEY, en svampebestemmelsesside til computerbrug.

Der er gratis entre for medlemmer af Danmarks Svampeforening – øvrige gæster 50,00 kr.

Mødested: Huset no. 7,  7400 Herning

Tid:              19:00-21:00

biowide-flagP1070936

Alle fotos taget af Hanne Petra Katballe, i Bio-wide felter i Stråsø og Hoverdal