Månedsarkiv: august 2014

Svar fra svampeeksperten

Har været i skoven i dag, og har fundet nogle trøfler måske.
Kunne have samlet en del af dem, men hvad er det.

Gul skægtrøffel (Rhizopogon obtextus)

Hvad er dette for nogle trøfler.
(Kartoffeltrøffel ? )

Kærlig hilsen Kurt Gejl Christensen.

Kære Kurt.
De svampe du har fundet er gangske rigtigt trøfler. De hedder Gul skægtrøffel (Rhizopogon obtextus).
De er ikke noget værd som spisesvampe. Jeg har engang bedt en StjerneKok om at lave forsøg med dem og han meldte tilbage at de var aldeles uden smagsmæssig værdi.
Jeg kan iøvrigt fortælle at de ikke er i nær familie med de gode Spiselige trøfler, derimod er de meget tæt i familie med Rørhattene. De vokser i nåleskove umiddelbart under jorden og ofte bryder de jorden.
Ved modenhed lugter de kraftigt og hjortevildtet sparker dem op og spiser dem. Sporerne overlever turen gennem dyret og bliver på den måde spredt rundt i skoven.
Venlig hilsen og Knæk og Bræk
Arne Jakobsen