Månedsarkiv: maj 2014

De første kantareller 2014

Her er de første kantareller i Danmark i 2014 ! Så små at de blev derude !
Almindelig kantarel fra Hoverdal 20.5.

Hilsen Hanne Petra

små kantareller i Hoverdal ikke klar til høstfoto: Hanne Petra Katballe

Fra lokalitet med sumpet pilekrat, samme dag i Hoverdal, fik jeg dette foto , 3 i 1 gul nøkketunge, frynset skjoldbæger og stor dyndskive

3 svampe i et foto, gul nøkketunge, frynset skjoldbæger og stor dyndskive              stor dynskive ved siden af målebånd
foto: Hanne Petra Katballe

 

Program efterår 2014

Så er programmet for efteråret 2014 på plads!

Hent det som pdf Æ Skurrehat efterår 2014 eller gå til siden Program 2014

Ture og arrangementer er gratis for medlemmer med mindre andet er nævnt i programmet.

Unge under 18 har altid gratis adgang til at deltage
Er du ikke medlem, er prisen for ture 50 kr.

Du kan Indbetale kontingentet til Svampeforeningen – 150 kr. – på turen, så deltager du gratis.
Bemærk: kontingentet dækker en husstand.

Mandagsaftener, her kan du medbringe eksemplarer af de svampe, du har fundet i weekenden, og som du gerne vil lære at kende. Mandagsaftener er gratis for alle uanset medlemsskab

Foredragsaftenen den 5. november med Jens H. Petersen: Prisen er 65 kr. pr. prs. uanset medlemskab.

BegynderkursusDato og information er tilgængelig på siden Kursus.

Frynset skjoldbæger

Scutellinia scutellata. Frynset skjoldbæger. Fandt jeg første gang d. 24/10 i 2013 men det var i PØLMOSE på en Bjergfyr stub. Anden gang var d. 30/4 og så d. 1/5 og d. 3/5 i 2014 de er alle fundet på stammer af Pil som lå i mere eller mindre flydene undergrund og tykt mos lag…. 0,3-3 mm store eller små!
Selve bægerets inderside er glat og farven går fra smuk orange ved friske / nye, til mat orangerød efter nogle dage. Ydersiden har den samme farve med har nogle meget små skæl. På kanten af bægeret er der nogle “øjenbryn” eller små hår, de er ca 0,2-1,3 mm lange. 
Godt nok er de små men på grund af farven og baggrundens farve er det ikke umulig at se dem og er ret smuk oplevelse. ikke langt væk fra Frynset skjoldbæge ” ca 200 m ” finder du Gul nøkketunge. Så det kunne være jeg skulle bruge en dag på den sump…

Venlig hilsen
Jesper Kristensen

Stadig stenmorkler i Hoverdal Plantage

Mens jagten på de ægte morkler er i fuld gang længere østpå kan man stadig (10/5) se stenmorkler flere steder i Vestjylland. I Hoverdal Plantage er de nemmest at finde øst for Præstevej – langs vestsiden af Jakobsvej på de første ca. 30-40 m nordpå fra krydset med Tømmervej og på nordsiden af Tømmervej nær krydset.

Normalt ville det være nemmest at komme frem til stedet ad Tømmervej fra P-pladsen ved Præstevej midt i plantagen, men Tømmervej er stadig på lange strækninger spærret af væltede træer. Så det er nemmere at tage Midtvej eller Simmelkærvej længere nordpå og fortsætte til højre ad Jakobsvej.

Der er mange frugtlegemer, selv om en del er mærket af den lange tørkeperiode, og nogle er ved at nå det stadium, hvor de har størst interesse for skarnbasserne.

Benny Christensen

Stenmorkel bliver spist af skarnbasse, foto: Benny Christensen

Stenmorkel bliver spist af skarnbasse

Rørhatte i maj

Under en tur i Hoverdal Plantage – med blik for alt andet end svampe – faldt jeg først over en lille brun svamp, der var kommet op i et sandet brandbælte med fyrretræer og gran rundt om.
Da den var gravet fri af sandet viste det sig at være en lille Punkstokket Indigo-rørhat. Men der kom mere til – 20-25 længere fremme stod 2 fuldt udvoksede eksemplarer af rødbrun rørhat (hhv 14 og 6 cm diameter). Kameraet var ikke med, så billederne blev først taget hjemme.
Jeg har før fundet rørhatte i maj måned – men aldrig så tidligt. Og hvorfor så netop nu, hvor vi faktisk lige har haft en længere tør periode. Men det bekræfter endnu engang, at svampene ikke altid opfører sig efter bogen.
Benny Christensen

Gul nøkketunge

Her har vi så den lille smukke Gul nøkketunge. Mitrula paludosa. Fundet i Assenbæk.

Hvis du går mod granskoven på venstre side af søen, over gangbroen til det lille hedestykke og følger den nye sti ligeud, kommer du til et bjergfyr område på kanten imellem mosen og skovskrænten. Fra denne skrænt skal du ind i mosen, cirka 10-15 meter.

Det skal lige siges HUSK gummistøvler, da det ret blødt og ret meget vand !!! :-)….
Men hvad gør man ikke for en smuk svamp!!! 🙂

Med Venlig Hilsen
Jesper Kristensen